Ny veludstyret Nissan Micra N-TEC

24.8.2015

  • Nissan Micra N-TEC-version kan bestilles nu.
  • Ny styling indvendigt og udvendigt og opgraderet teknologi
  • Den har blandt andet nyeste generation af NissanConnect og parkeringsassistent
  • 1,2-liters benzinmotoren og 1,2-liters DIG-S-motoren opfylder de nyeste EURO6-emissionsstandarder med flotte brændstofsøkonomier

Nissan har introduceret en spændende specialversion af mærkets populære bybil, Nissan Micra. Den har nyt design både indvendigt og udvendigt samt opgraderet teknologi - vel at mærke til en rigtig god pris, der starter ved kr. 131.540.

 

Bilen fås i alle de farver, der fås til de øvrige Micra-versioner, og N-TEC-versionen har al udstyret fra den nuværende Acenta-version af Micra plus opgraderinger, der gør den til den flotteste og mest veludstyrede Micra.

 

Micra N-TEC er udstyret med anden generation af navigationssystemet NissanConnect - en førseklasses-teknologi, som er udviklet til mærkets populære crossover-modeller - med et udvalg af apps som eksempelvis TripAdvisor og Google Search.

 

Udstyret fra Acenta-versionen omfatter regnsensor, automatisk fjernlys, tågeforlygter, automatisk klimaanlæg og parkeringssensorer bag med udmåling af parkeringsbåse, så bykørslen bliver endnu nemmere.

  

Indvendigt har bilen også fået en flot makeover med et lædersportsrat med blå syninger og matchende blåt og sort indtræk med blå syninger. Midterkonsollen har finish i sort højglans og detaljer i krom, som går igen på armlænene i dørene i den rummelige kabine.

 

Bybilens makeover fuldendes ved, at det nyeste skud på Micra-stammen vil kunne fås med Nissans roste og nyeste motorer, der opfylder EURO 6-emissionsstandarden. Nissan Micra fås med en 1,2-liters benzinmotor med 80 hk (op til 23,3 km/l*) og en 1,2-liters DIG-S-benzinmotor med 98 hk (op til 27,8 km/l*), hvilket gør Nissan Micra til en af de mest brændstofeffektive og miljøvenlige små biler på vejene.

 

Nissan Micra n-tec kan allerede nu bestilles, og den får debut den 15. september i forbindelse med biludstillingen i Frankfurt.

 

Priserne for Nissan Micra starter generelt ved kr. 99.990.

 

* Tallene er ved landevejskørsel. For 1,2-liters motoren med 80 hk er tallet ved bykørsel = 16,4 km/l og ved blandet kørsel = 20,0 km/l. For 1,2-liters motoren med 98 hk er tallet ved bykørsel = 19,6 km/l og ved blandet kørsel = 24,4 km/l. 

 

###

 

Om NISSAN EUROPE 

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 17.600 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 675.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er, varebiler og elbiler. Heriblandt Nissan LEAF, som er verdens mest populære bil, hvor hele 96% af kunderne gerne vil anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 23 forskellige og innovative Nissan og Datsun produkter til kunderne i Europa.

 

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 181 mennesker.

 

Følg os på:www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark

 

Udgivet af Nissan