Nissan X-Trail

Crossover møder eventyr

 

1.2.2016

 

  • Den ultrahårdføre X-Trail crossover bygger videre på Nissans 4x4-DNA
  • Dristigt design og en intelligent indpakning med forbedrede offroad-egenskaber
  • Som den første i segmentet spækket med avancerede teknologier inkl. Nissan Safety Shield-teknologierne
  • Klassens bedste niveau af benplads bagi
  • En 7-personers eventyrer med unik forskydning af bagsædet og indstilling af ryglænshældningen
  • Fuldt opkoblet via det nye NissanConnect-system med en række applikationer
  • Bilens features omfatter elbetjent panoramasoltag og Bi-LED-forlygter
  • Nye 1.6 DIG-T- og 1.6 dCi 130-motorer med få emissioner og lavt brændstofforbrug

 

X-Trail kombinerer Nissans berømte 4x4-DNA med friske ideer og teknologier med inspiration fra mærkets banebrydende crossover-modeller. Tilsammen former de en bil, som definerer segmentet for kompakte SUV'er på ny.

 

X-Trail, som er bygget på den nye fællesudviklede Renault-Nissan Alliance Common Module Family (CMF)-platform, er lige så hårdfør og gennemført som den foregående model, men tilfører crossover-stil og -effektivitet, spændende design, innovativ teknologi, fremragende komfort og praktiske egenskaber.

 

Nissans ønske om at gøre X-Trail til den mest omfattende modelvariant i C-SUV-segmentet udgjorde drivkraften bag bilens nye design. X-Trail passer perfekt til mærkets vision om moderne crossover-SUV-design med et markant look, som viser Nissans nyeste designsprog.

 

Takket være et elegant og alligevel muskuløst karrosseri kombinerer X-Trail eventyrets styrke og ånd med organiske, flydende linjer. Den både elegante og sportslige profil omfatter også en række nye designfeatures og detaljer som eksempelvis flotte nye forlygter – med LED som standard på de højeste udstyrsvarianter – og en markant ny LED-signaturstribe, der gør, at bilen straks genkendes i mørke. Andre detaljer omfatter en elbetjent bagklap og et elbetjent panoramasoltag.

 

Styrke og sikkerhed for personerne i bilen altid været kerneværdier for X-Trail. Ligesom Qashqai har den fået alle fem stjerner i Euro NCAP-sikkerhedstesten – inkl. de meget roste Nissan Safety Shield-teknologier.  

 

Kabinen er konstrueret helt fra bunden til syv sæder (ekstraudstyr), og den er udstyret med en skrånende teatersædekonstruktion, så alle passagerer har et godt udsyn. Med førsteklasses materialer og gennemtænkt design hele vejen igennem sætter X-Trail nye standarder for adgangen til bagsædet, pladsen for passagererne på tredje sæderække (ekstraudstyr) og teknologi i bilen. X-Trail fremviser også den nyeste generation af NissanConnect-systemet med smartphone-integrering og en række innovationer inklusive adskillige indbyggede apps, der forbedrer den opkoblede køreoplevelse.

 

X-Trail-køberne kan vælge mellem to forskellige motorer – en kraftfuld, men brændstoføkonomisk dCi 130-dieselmotor og en ny 1.6 DIG-T 163-benzinmotor. Begge motorer leverer en optimal balance mellem brændstoføkonomi og raffinement ved alle hastigheder. Bilen fås med forhjulstræk eller firehjulstræk (benzinmotor kun med forhjulstræk), hvor sidstnævnte har Nissans nyeste generation af ALL MODE 4x4-i-transmission. I kombination med Nissans Chassis Control-system giver den nye X-Trails drivlinje føreren et omfattende netværk af sikkerheds- og komfortfunktioner, der sikrer, at alle køreture bliver en fornøjelse.

 

X-Trail spiller en meget vigtig rolle i Nissans voksende crossover-familie. Den produceres på ni forskellige fabrikker rundt om i verden til mange forskellige lande. På verdensplan var forgængermodellen en af koncernens bedst sælgende biler, og den nye version forventes at kunne levere et markant bidrag til Nissan Power 88, som er koncernens midtvejsplan, som dækker regnskabsårene 2011-2016.

 

Kraftfuldt og markant design

Med en kombination af de strømlinede og smukke linjer fra en moderne crossover og det robuste look fra en typisk SUV sætter X-Trail standarden for design i SUV-segmentet. X-Trail er en markant videreudvikling i forhold til den mere firkantede forgængermodel, og den er et udtryk for næste generation af SUV-design med et blødere, mere flydende look – alt sammen uden at det reducerer bilens offroad-egenskaber.

 

Ved at anvende en avanceret ny platform kunne Nissans designteam udnytte konstruktionens længere akselafstand og bredere sporvidde fuldt ud. På X-Trail er der stor visuel fokus på områderne omkring de store hjulkasser, der er crossover-signaturen og udgør designets hjørnesten. Kombineret med en hældende taglinje, skulpturelle sider og en stigende rudelinje udnytter X-Trail fuldt ud Nissans Crossover-design-DNA, og resultatet er en flot og moderne bil.

 

Hvad størrelsen angår, er X-Trail 17 mm længere (4.643 mm) end forgængermodellen, og akselafstanden er 76 mm længere, hvilket er med til at give mere plads i bilens kabine. Den nye model er også 30 mm bredere og 5 mm lavere end forgængeren, mens frihøjden stadig er 210 mm.

 

Den aktuelle X-Trail er desuden 90 kg lettere end forgængermodellen. Ultrahøjstyrkestål udgør nu 49 % af X-Trails karrosseri, som dermed både er lettere og stærkere end før.

 

Den avancerede brug af kompositmaterialer har også været med til at holde X-Trails egenvægt nede. Fx er bagklappen fremstillet af plastik i stedet for stål, og materialetykkelsen på den forreste og bageste kofanger er blevet optimeret. Fokus på detaljerne betyder, at den helt nye X-Trail er så stærk og så let som muligt.

 

Som kunderne efterhånden forventer det fra Nissan, har X-Trail masser af smarte og praktiske designdetaljer.

 

Fronten kombinerer fx komplekse former med skarpe linjer og intelligent udnyttelse af lys og skygge. LED-forlygterne er integreret i kofangeren og samler på en gennemtænkt måde karrosseriets øverste og nederste del. Selve lygteenhederne omfatter komplicerede detaljer med en imponerende ny lyssignatur, der giver X-Trail et iøjnefaldende udseende i mørke.

 

På bagenden af X-Trail blandes ny styling med eksisterende kendetegn fra Nissan. Baglygteenhederne har fx den velkendte boomerangform, og de karakteristiske D-stolper udgør en stærk visuel forbindelse til både Juke og Qashqai.

 

Indvendigt design

Med mere plads, forbedret ergonomi og en lang række førsteklasses features sætter bilens kabine nye standarder for komfort og udstyr i C-SUV-segmentet.

 

Det primære instrumentpanel kombinerer avanceret teknologi med en gennemtænkt indretning, så føreren kan koncentrere sig om kørslen. Det delte instrumentpanel er konstrueret til at være så tydeligt og letaflæseligt som muligt, og midterkonsollen er let forhøjet og omfatter både infotainmentsystemet og betjeningselementerne til ventilationssystemet.

 

Det tydelige kombiinstrument er udstyret med Advanced Drive-Assist Display – et stort 5" farvedisplay mellem de to primære instrumenter. Denne touchscreen i høj opløsning viser informationer fra blandt andet X-Trails sikkerhedssystemer, og det er designet, så førerne kan modtage advarsler uden at skulle fjerne opmærksomheden fra vejen.

 

Midterkonsollen omfatter det nyeste NissanConnect-system med en 7" skærm i høj opløsning og en lang række opkoblingsmuligheder til smartphone.

 

Kvalitet og fokus på detaljerne er blevet kendetegnende for Nissans crossover-design, og X-Trail er ingen undtagelse. Kabinen er præget af kvalitetsmaterialer i blandt andet krom, pianosort og læder med kontrastsyninger. For yderligere at optimere komforten for personerne i bilen har Nissan kigget nærmere på alle de overflader, hvor fører eller passagerer kommer i berøring med bilen. Det har resulteret i, at polstringen i armlænene i dørene og midterkonsollen er otte gange tykkere end i konkurrenternes biler. Af yderligere detaljer kan nævnes det store opbevaringsrum mellem sæderne, hvor der er plads til en iPad eller en 10" tablet.

 

Lige så imponerende er det store elbetjente panoramaglastag – det største i klassen. Det sørger ikke blot for, at kabinen i den nye X-Trail bades i naturligt lys, men den forreste del kan også åbnes og dermed give ekstra ventilation.

 

Usædvanligt praktisk

Også hvad angår praktiske egenskaber, er X-Trail i særklasse. Den er fra starten designet til at have plads til en tredje sæderække (ekstraudstyr), så kabinen i tredje generation af X-Trail udnytter den nye platforms længere akselafstand fuldt ud med klassens mest rummelige passagerkabine. Nissan ved, at kvalitet er lige så vigtigt som kvantitet, når det drejer sig om pladsforholdene, og derfor er alle sæderne i den nye X-Trail omhyggeligt designet til at være så komfortable og praktiske som muligt. Alle tre sæderækker er placeret i teaterstil, hvor monteringspunkterne til anden og tredje sæderække er placeret højere end dem til de forreste sæder.

 

Mens der i nogle af konkurrenterne er et enkelt, fast bagsæde i anden sæderække, er X-Trail forsynet med et bagsæde, der kan forskydes i længden og har justerbar ryglænshældning, så ejerne kan tilpasse bagagerumspladsen og komforten på bagsædet til deres behov. Tredje sæderække (ekstraudstyr) har en dobbelt foldefunktion, så sæderne kan foldes helt fladt ned, og lofthøjden og benpladsen giver god plads ved sæderne.

 

Passagerne på anden sæderække nyder godt af klassens bedste benplads takket være den længere akselafstand og et nyt forsædedesign med dybe udskæringer på bagsiden af ryglænene.

 

Foran nyder både fører og forsædepassager godt af nye sæder, der er designet til at give maksimal komfort. Foruden standardsædet har Nissan også udviklet et særligt komfortsæde inspireret af vægtløs tilstand, hvor støtten til rygraden og blodcirkulationen er bedre, så man bliver mindre træt på lange køreture.

 

Innovative opbevaringsmuligheder

Fleksibiliteten i forgængermodellen går endnu et skridt videre i den nuværende X-Trail takket være en smart og innovativ dobbelt bagagerumsbund, som giver fleksible opbevaringsmuligheder (op til ni forskellige). Bagagerummet kan nemt og med bare én hånd inddeles i øverste og nederste områder. I den øverste position kan bunden holde til maks. 10 kg bagage, mens den kan klare 75 kg i den midterste position.  Bagagerumsopdelingen gør det fx muligt at opbevare en klapvogn og større genstande under bunden, samtidig med at der er et fuldt funktionsdygtigt øvre rum til mindre, lette genstande.

 

Derudover er adgangen til bagagerummet også blevet gjort så nem som muligt ved hjælp af fjernbetjent åbning/lukning af den elbetjente bagklap.

 

 

TEKNOLOGI

 

Den tredje generation af X-Trail er en af de mest avancerede biler i klassen. Med komplet onlineopkobling tilbyder X-Trail den nyeste generation af NissanConnect navigations-, informations- og entertainment-systemet. Føreren vil også kunne nyde godt af en omfattende række af assistentsystemer, som udgør X-Trails Nissan Safety Shield-system. Alle elementerne har praktiske fordele, der gør livet nemmere for føreren og passagererne.

 

Det nye NissanConnect er et af de fremmeste eksempler på Nissans ingeniørmæssige innovation. I sin seneste version er NissanConnect blevet udvidet til at omfatte smartphone-opkobling, så bilejerne hele tiden er koblet op til verden udenfor, uanset hvor de kører. Med adgang til en række apps, der omfatter musik, sociale netværk, underholdning og rejse, på en stor 7" touchscreen i farver passer det nye NissanConnect perfekt til den helt nye X-Trail.

 

Den nyeste generation af navigationssystemet er integreret med Google® for at kunne videregive en lang række praktiske informationer lige fra vejrudsigter til placeringen af tankstationer, hoteller, restauranter og mange andre points of interest. Den populære send-to-car-funktion giver også føreren mulighed for at planlægge turen derhjemme og sende den til bilens NissanConnect-system med et klik på en knap. Systemet omfatter Bluetooth audio streaming og mobiltelefonopkobling samt AUX- og USB-tilslutning.

 

Føreren kan også nyde godt af et af de mest avancerede displays nogensinde med et 5" TFT-farvedisplay med hele 12 grafiske visninger, som kan vælges i rækkefølge og giver gode råd og advarsler om fx gennemsnitlig og aktuel hastighed, anvisninger fra navigationssystemet, audioindhold, skiltegenkendelse, tips til økonomisk kørsel og indstillinger af momentfordelingen i 4WD-programmet, etc.

 

Around View Monitor med intelligent parkeringsassistent

Nissans Around View Monitor fjerner usikkerhed og stress, når du skal parkere – hvad enten det er parallelparkering eller parkering på tværs. Den får selv de mest vanskelige manøvrer til at virke nemme.

 

Når Nissans intelligente parkeringsassistent automatisk har udmålt størrelsen på en fri parkeringsplads, styrer systemet selv bilen ind på parkeringspladsen, mens føreren blot skal sørge for at bakke eller køre fremad. Systemet kan også parkere bilen på parkeringspladser, hvor føreren guides gennem parkeringen ved hjælp af skærmbilledet i fugleperspektiv fra AVM-systemet.

 

LED-forlygter

X-Trail har LED-dagskørelys som standardudstyr, og de højere udstyrsvarianter har bi-LED-forlygter. Med komplet LED-lys til både nærlys og fjernlys leverer den helt nye X-Trails LED-lygter et mere hvidt og klart lys i forhold til xenonpærer, og energiforbruget er 50 % lavere.

 

Nissan Safety Shield

Nissan Safety Shield er et udvalg af funktioner, der er beregnet til at øge sikkerheden for personerne i bilen i henhold til Nissans vision om helt at undgå ulykker – en vision, der understreges af koncernens løfte om at producere kommercielle selvkørende biler senest i 2020.

 

X-Trails Safety Shield-pakke er en af de mest avancerede og omfattende pakker i segmentet, og den består af en række fuldautomatiske systemer, der tilsammen giver beskyttelse på et meget højt niveau.

 

Teknologierne i den nye X-Trail omfatter følgende:

 

Automatisk nødopbremsning

Ved hjælp af et komplet integreret radarsystem, som scanner vejen forude, yder X-Trail assistance i tre trin. Det første er en advarselslyd, der advarer føreren, hvis afstanden til den forankørende bil reduceres. Hvis føreren ikke reagerer på advarselslyden, aktiveres bremserne automatisk delvist. Til sidst, hvis afstanden stadig bliver mindre, aktiveres bremserne med større kraft, hvis det er nødvendigt.

 

Træthedsregistrering

En ud af fem trafikulykker skyldes træthed hos føreren, så X-Trails træthedsregistreringssystem er en vigtig ny tilføjelse til bilens sikkerhedsudstyr. Efter at have lært din kørestil at kende, overvåger systemet kørselsdataene, og hvis styringen af bilen bliver uregelmæssig, viser en advarsel i instrumentpanelet, at føreren bør holde en pause.

 

Skiltegenkendelse

Dette system fungerer som et ekstra sæt øjne, der kan registrere skilte med hastighedsbegrænsninger og vise informationerne for føreren. Skilte med hastighedsbegrænsninger læses automatisk af det fremadvendte kamera, som er programmeret til at fungere i hele Europa, uanset de nationale skilteformater. Systemet registrerer endda, at nogle lande afhængigt af vejrforholdene har lavere hastighedsgrænser, hvis det regner. Så vises hastighedsbegrænserne for både tørvejr og regnvejr for føreren.

 

Vognbaneassistent

Vognbaneassistenten advarer føreren, hvis bilen utilsigtet begynder at forlade vognbanen. Systemet fungerer ved hjælp af et avanceret computersystem, som registrerer vognbanemarkeringerne. Dermed kan systemet afgøre, om bilen er ved at forlade den valgte vognbane. Hvis det sker, uden at føreren har tændt blinklyset, advares føreren.

 

Advarsel om biler i den blinde vinkel

Advarsel om biler i den blinde vinkel i X-Trail anvender Around View Monitor-systemet til at registrere biler i den blinde vinkel. Hvis der registreres en bil i en af de blinde vinkler, tændes et diskret advarselslys i sidespejlet. Hvis føreren begynder at skifte kørebane, og systemet registrerer en bil i det farlige område, blinker lyset i sidespejlet, og desuden lyder der et advarselssignal.

 

Moving Object Detection

Nye standarder for parkering – Moving Object Detection-systemet i X-Trail bruger både bilens parkeringssensorer for og bag og Nissans berømte Around View Monitor-parkeringshjælp i fugleperspektiv til at yde beskyttelse på et ekstra højt niveau.

 

Når bilen holder stille, og noget bevæger sig ind i det område, der er dækket af de fire kameraer, afgiver systemet en advarselslyd og fremhæver det område, hvor bevægelsen er registreret. AVM-vidvinkelkameraet med konveks linse, som er monteret på bagklappen, registrerer bevægelser i et 180 graders-område, så føreren har et unikt udsyn over området bag bilen. Billederne fra kameraet vises på den store 7" skærm til NissanConnect.

 

Fjernlysassistent

Dette system er konstrueret til at sikre, at X-Trails lygter altid giver det optimale lys. Systemet bruger et kamera i høj opløsning og avanceret software til at registrere, hvornår der skal skiftes fra nærlys til fjernlys, når der registreres modkørende trafik.

 

 

CHASSIS

 

ALL MODE 4x4-i

Helt i tråd med de førende standarder i klassen, som blev sat af forgængermodellen, omfatter X-Trail med firehjulstræk Nissans avancerede elektroniske firehjulstræk ALL MODE 4x4i. Systemet styres via en drejekontakt i midterkonsollen, og man kan vælge mellem indstillingerne 2WD, AUTO eller LOCK, der giver et permanent firehjulstræk

 

I AUTO, som er standardindstillingen, overvåger systemet hele tiden åbningen af gasspjældet, motorens omdrejningstal og drejningsmomentet, så det kan foregribe hjulspind og fordele trækkraften mellem for- og bagakslen efter behov – ved hastigheder på op til 80 km/h.

 

Over denne hastighed reagerer systemet på hjulspind ved at sende kræfterne bagud for at sikre tilstrækkeligt vejgreb. I vanskeligt terræn og ved lav hastighed giver LOCK-indstillingen X-TRAIL permanent firehjulstræk.

 

Nissan Chassis Control-teknologier

Der er udviklet fire elektroniske systemer, som gør livet med X-Trail mere komfortabelt og endnu mere sikkert.

 

Active Ride Control overvåger vejbanens overflade for at kunne registrere ujævnheder, som potentielt kunne påvirke bilens karrosseribevægelser, og tilpasser støddæmpningen for at udligne dem. Active Engine Brake udnytter kraften og kontrollen fra Xtronic-gearkassen til at give en grad af motorbremseeffekt under kørsel i sving eller ved deceleration til stilstand. Fordelene er større kontrol over bremseeffekten og en forbedret følelse med mindre anstrengelser på bremsepedalen.

 

Det tredje system er Active Trace Control. Ved at bruge sensorer i bilen til at overvåge hastigheden, styrevinklen, gasspjældets åbning og bremsekraften nedbremser Active Trace Control hjulene individuelt efter behov, så understyringen reduceres, og som en hjælp til føreren til at styre mere sikkert gennem sving: Effekten er særligt effektiv på glatte og våde veje.

 

Desuden er X-Trail udstyret med Hill Start Assist. Dette system bruger X-Trails ESP-system til at registrere, når bilen sætter i gang på en stigning. Systemet aktiverer bremserne på alle fire hjul og deaktiverer dem igen, når speederen trædes ned, eller når der er gået 2 sek., afhængigt af hvad der sker først. Føreren gøres opmærksom på, at systemet er aktiveret, ved at Hill Start Assist-indikatoren vises i kombiinstrumentet.

 

SIKKERHED

I oktober 2014 tildelte den uafhængige sikkerhedsorganisation EuroNCAP de maksimale fem stjerner til X-Trail – og bilen fik ros for sin konstruktion og styrke.

 

I frontkollisionstesten forblev X-Trails passagerkabine stabil, og udlæsningen af testdukkerne indikerede en god beskyttelse af knæ og lår på både fører og forsædepassager. Der var toppoint for påvirkningen af førerdukken i de forskellige tests med sidekollision mod en bjælke, hvor alle dele af kroppen er godt beskyttet. Selv i den mere alvorlige sidekollisionstest mod en bjælke var beskyttelsen af alle dele af kroppen god.

 

X-Trail opnåede også en fin score for beskyttelse af børn. Baseret på udlæsningerne af testdukkerne i de dynamiske tests opnåede X-Trail maksimumpoint for beskyttelsen af et 18 måneder gammelt barn. Under sidekollisionen blev begge testdukker holdt tilstrækkeligt fast af de beskyttende elementer i deres børnesikkerhedssystem, så risikoen for, at hovedet kunne komme i kontakt med dele i bilens kabine, blev minimeret.

 

Som en afsluttende del af rapporten opnåede den nye X-Trail det maksimale antal point for den beskyttelse, som bilens kofanger gav fodgængernes ben, med gode testresultater på alle testområder.

 

 

MOTOR

 

Kunderne kan vælge mellem en dCi 130hk turbodieselmotor og en nyligt lanceret 1.6 DIG-T benzinmotor med turbo og 163 hk.

 

1.6 dCi med 130 hk

Helt i tråd med Nissans arbejde med downsizing yder 1,6-liters motoren samme drejningsmoment som den tidligere 2,0-liters dCi-motor (320 Nm), og så er den markant mere effektiv og udleder færre CO2-emissioner. Ved at reducere friktionsspild i motoren leverer dieselmotoren i X-Trail fremragende præstationer med den seneste generation af downsizede motorer, som kombinerer kraften fra en større motor med økonomien og emissionerne fra en mindre motor.

 

Hvad angår præstationer, accelererer X-Trail med dCi 130-motor fra 0-100 km/h på kun 10,5 sek. (2WD og manuel gearkasse), og tophastigheden ligger på 188 km/h. Lige så imponerende er dCi 130-motorens fleksibilitet i gearene – en ting, som de fleste førere sætter stor pris på. Med et drejningsmoment på 320 Nm, der er til rådighed allerede fra 1.750 omdr./min., leverer X-Trail en stærk acceleration i hele omdrejningstalområdet.

 

Motoren med 130 hk, som er udviklet i samarbejde med alliancepartneren Renault, er en af de mest avancerede dieselmotorer i segmentet, og den omfatter en lang række innovationer, der reducerer brændstofforbruget og emissionerne.

 

Det drejer sig blandt andet om et koldkredsløb til recirkulation af udstødningsgassen, som genbruger udstødningsgassen ved en lavere temperatur for at reducere udledningen af kvælstofilte og CO2. Motoren er desuden udstyret med optimeret termostyring, så motoren når sin driftstemperatur meget hurtigere. Det reducerer friktionstabet ved koldstart og forbedrer brændstofeffektiviteten.

 

1,6 DIG-T med 163 hk

X-Trails nye 1,6-liters, 4-cylindrede benzinmotor med turbo kombinerer skarpe præstationer med et lavt niveau af CO2-emissioner og en fremragende brændstoføkonomi. Den nye DIG-T 163-motor, som allerede er et populært valg til Qashqai, er den mest kraftfulde motor i den nye X-Trail-modelrække.

 

Med avanceret turboteknologi og en lang række funktioner, der har til formål at maksimere præstationerne og brændstoføkonomien, yder den nye motor 163 hk ved 5.600 omdr./min., og den har et drejningsmoment på 240 Nm mellem 2.000 og 4.000 omdr./min. Den tilbydes kun til biler med forhjulstræk, og 6-trins manuel gearkasse er standard til motoren. Disse flotte tal er et udtryk for Nissans filosofi om downsizing og beviser, at en høj slagvolumen ikke er nødvendig for at få hurtig acceleration og fleksibilitet i de enkelte gear.

 

For at give førerne en bedre brændstoføkonomi er den nye DIG-T 163 forsynet med start-stop-system.

 

Reducering af CO2-emissionerne

Begge X-Trail-motorer er langt mindre forurenende og langt mere effektive end de motorer, de erstatter. Versionerne med forhjulstræk og manuel gearkasse har CO2-emissioner på kun 129 g/km, mens versioner med Nissans avancerede automatiske XTronic-gearkasse udleder 135 g/km. Firehjulstrukne versioner med Nissans ALL MODE 4x4-i-transmission udleder 139 g/km, hvilket er hele 18 % mindre end den udgående model.

 

For at opnå disse imponerende nye tal har Nissans ingeniører gjort mere end blot at forbedre motorens og transmissionens effektivitet og præstationer. Nissan har kunnet gøre X-Trail mere effektiv ved at reducere vægten med 90 kg og optimere bilens aerodynamik. Selv om overfladen er større end på den foregående model, er der anvendt mange nye funktioner, der modvirker effekten af størrelsen. F.eks. består bagklappen i høj grad af plastik, hvilket alene har sparet 7 kg i forhold til den nuværende model. Nye aerodynamiske sidespejle og en spoiler under bilens bund, som dækker udstødningsrøret og bagpanelet, bidrager også til at gøre den nuværende X-Trail til den mest effektive udgave nogensinde.

 

Avancerede gearkasser

X-Trail fås med to forskellige gearkasser: en 6-trins manuel gearkasse eller en ny automatisk XTronic-gearkasse (kun forhjulstrukne modeller med dCi-130-motor).

 

XTronic-gearkassen er konstrueret til at give en jævn og naturlig kørsel. I modsætning til CVT-gearkasser efterligner XTronic-gearkassen i den nye X-Trail funktionen i en traditionel automatisk gearkasse med flere gear i forbindelse med kraftig acceleration, hvor gearskiftet sker i trin. Ved mere rolig kørsel er gearudvekslingsforholdene mere diskrete, så føreren oplever den ultimative følelse af jævnt gearskift. Det betyder, at XTronic giver førerne det bedste fra begge verdener med et jævnt gearskift ved lav belastning og direkte, præstationsorienteret gearskift ved kørsel med kraftige accelerationer.

 

VÆRDI OG UDSTYR

X-Trail tilbyder klassens højeste niveau af standardudstyr, og den er tilgængelig i tre velkendte udstyrsvarianter: Visia, Acenta og Tekna.

 

Alle udstyrsvarianter har aircondition, alufælge, seks airbags, LED-dagskørelys, 5" display i kombiinstrumentet, Bluetooth med mikrofon, fartpilot og hastighedsbegrænser. Hill start assist, forskydelige bagsæder med indstillelig ryglænshældning og bagagerumsopbevaringssystem er også en del af standardudstyret.

 

Topversionen Tekna er udstyret med en lang række teknologier, der yderligere understreger Nissans førerposition i crossover-segmentet. Det drejer sig blandt andet om bi-LED-forlygter, læderindtræk, elektrisk indstilleligt førersæde, parkeringssensorer for og bag samt 19" alufælge. Desuden har Tekna-modellerne nøglefri betjening med startknap til motoren, automatisk nødbremsefunktion, vognbaneassistent, fjernlysassistent og skiltegenkendelse.

 

###

 

Om NISSAN EUROPE 

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 17.600 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 675.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er, varebiler og elbiler. Heriblandt Nissan LEAF, som er verdens mest populære bil, hvor hele 96% af kunderne gerne vil anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 23 forskellige og innovative Nissan og Datsun produkter til kunderne i Europa.

  

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 185 mennesker. www.newsroom.nissan-europe.com/dk, http://www.nissan.dk/ 

 

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark

Udgivet af Nissan