Nissan sætter sig høje mål for Europæisk vækst

03.03.2015

  • Strategien omfatter crossovers, elbiler og selvkørende teknologi 
  • Den mest moderne, sammenhængende og stærke modelrække i Nissans historie 
  • Investeringer i forskning og udvikling vil rykke grænserne for innovation 

Nissan forstærkede i dag sin vækststrategi i Europa - med en klar målsætning om at blive det mest efterspurgte asiatiske mærke. Crossovers, elbiler og teknologi til selvkørende biler er centrale elementer i denne plan, og Nissan vil fortsætte med at forsvare og øge sin førerposition på disse områder.

 

I løbet af de seneste 12 måneder har Nissan lanceret 12 nye modeller i Europa og solgt over 724.000 biler.  Koncernen har imødekommet den store efterspørgsel efter crossover-modellerne med nye versioner af Nissan Qashqai, Juke og X-Trail og sat nye rekorder med sine eldrevne modeller, mens NISMO har sørget for at begejstre alle.

 

Nissans dedikerede tilgang til dristigt design, høj kvalitet og tilgængelig teknologi kommer til udtryk her i dag med præsentationen af den imponerende nye Sway, der sætter helt nye standarder i småbilssegmentet.

 

"Vi har oplevet vækst for 5. år i træk. Vores tilgang til at styrke Nissan mærket, produkterne og serviceydelserne fungerer tydeligvis. Vi vil fortsat investere i vores store produktionsapparat i Europa, og vi er i en god position til at vækste i Europa", udtalte Paul Willcox, Chairman Nissan Europe.

 

Og han tilføjede: "Vi har oplevet det bedste salg nogensinde i Europa med en stigning på 50 % over 5 år og nye versioner af de banebrydende modeller Qashqai, Juke og X-Trail, der styrker Nissans førerposition i crossover-segmentet med et salg på over 410.000 eksemplarer".

 

Nissans stærke produktionskapacitet i Europa vil fortsat bidrage til koncernens vækst, så Nissan kan vinde markedsandele i de over 65 % af de europæiske lande, hvor Nissan har aktiviteter.

 

Colin Lawther, SVP Manufacturing, Supply Chain Management and Purchasing i Europa, udtalte: "Vi har produceret over 675.000 Nissan biler i Storbritannien, Spanien og Rusland i det seneste regnskabsår. Vi er et vigtigt mærke i de store europæiske lande, og det afspejles i vores salgstal".

 

Nissans succes inden for salg og produktion har resulteret i prisbelønnede produkter i hurtigt voksende segmenter som fx elbilssegmentet, hvor vi solgte 15.000 eksemplarer af LEAF i Europa i 2014. I år kan Nissan LEAF fejre 5-års fødselsdag, og i løbet af året udvides vores elbilsprogram med en 7-personers version af e-NV200 og en specialversion af LEAF.

 

Nissan fortsætter med at forme fremtidens mobilitet og investerer markant i forskning og udvikling med henblik på at gøre banebrydende teknologier tilgængelige for så mange kunder som muligt. Koncernen er fast besluttet på at gøre selvkørende biler til en realitet i 2020 med forskellige løsninger, der bygger på enkelthed, sikkerhed og tilgængelighed.

 

Mange af disse fremtidige innovationer er allerede i dag tilgængelige fra Nissan, hvilket er mest tydeligt i nye teknologier, som Nissan har været førende inden for: vognbaneassistent, Distance Control Assist, Around View Monitor og advarsel om biler i den blinde vinkel.

 

"I løbet af de seneste år har vi fuldstændigt omdefineret, hvad Nissan betyder for kunderne. Vi har ry for at bringe ‘"det bedste til de fleste" - først. Vores prisbelønnede crossover-segment, vores elbiler og modulerne til selvkørende biler - Nissan Safety Shield og Around View Mirror - er allerede tilgængelige i vores biler i dag", tilføjede Willcox.

 

###

 

Om NISSAN EUROPE 

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 17.600 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 675.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er, varebiler og elbiler. Heriblandt Nissan LEAF, som er verdens mest populære bil, hvor hele 96% af kunderne gerne vil anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 23 forskellige og innovative Nissan og Datsun produkter til kunderne i Europa.

 

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 181 mennesker.

Udgivet af Nissan