Nissan Qashqai i test for vandtæthed

 

21.7.2016

  • Alle nye Nissan modeller undergår opvaskemaskinetesten under udviklingen af bilen
  • 24.000 liter vand sprøjtes ud over hver enkelt Qashqai, Juke og X-Trail – og hver en dråbe genbruges
  • En ekstra test med en højtryksrenser sikrer, at der ikke kan komme en dråbe vand ind i bilen

 

Man ville normalt ikke sætte sin bil i opvaskemaskinen, men det er præcis det, som Nissan gør med alle nye modeller, inden de lanceres. En Qashqai kan naturligvis ikke komme ind i et køkken-opvaskemaskine, og derfor har Nissans europæiske Technical Centre konstrueret en maskine i stor skala, hvor der er plads til en bil i fuld størrelse.

 

Tusindvis af liter vand sprøjtes ud fra alle vinkler over bilen, og det suppleres med en manuel kontrol, som skal sørge for at bilen er fuldstændig vandtæt. Meget sigende kaldes testen for monsuntesten, og den udføres flere gange under udviklingen af alle biler og varebiler – på hele Nissans omfattende modelprogram.

 

Først regner 24.000 liter vand ned over bilen. I den mest dramatiske del af testen lander der over 1.000 liter på bilen i løbet af kun 15 min., hvilket svarer til 1 meters regn.

 

Ingeniørerne i Nissans topmoderne faciliteter i Cranfield i Storbritannien kunne nemt have udviklet denne test som en fuldautomatisk test. Men vejrforholdene rundt om i verden betyder, at det bare ikke er krævende nok. Derfor udfordrer Nissans teknikere bilens tætningslister med en specielt udviklet højtryksrenser, som kan arbejde med et tryk på helt op til ekstreme 150 bar. Til sammenligning er trykket på apparater til hjemmebrug normalt på 110 bar.

 

Carl Sandy er en af de ingeniører hos Nissan, som har været med til at udvikle de skrappe teststandarder. Han forklarer: ”Et medlem af teamet sidder i bilen med et endoskop med høj opløsning og holder øje med panelerne indvendigt med henblik på at finde selv den mindste dråbe vand, der kunne være trængt ind i kabinen”. Efterfølgende fjerner Carls team endda hele bilens interiør for at sikre, at der ikke kan trænge vand ind i kabinen.

 

I løbet af hele programmet – monsuntesten og højtryksrensningen – bruges der op til 30.000 liter vand. Det svarer i gennemsnit til over 2.000 gange så meget vand, som der bruges ved en almindelig maskinopvask i hjemmet.

 

Men heldigvis går vandet ikke til spilde. Det filtreres og føres tilbage til en gigantisk beholder, så det kan bruges til den næste bil, der kommer ind i kammeret. Hos Nissan er det lige så vigtigt at genbruge vandet, som det er at holde kunderne tørre.

 

Nissans teststandarder er i sagens natur tilstrækkelige til det relativt rolige klima og vejene i Vesteuropa, men også til mere ekstreme miljøer.

 

Carl tilføjer: “Omfattende testarbejde er vigtigt, fordi forholdene varierer i de forskellige lande. For eksempel i Rusland, hvor almindelige højtryksrensere arbejder med et højere tryk til fjernelse af vejsnavs. Vi evaluerer kontinuerligt vores teststandarder, så vi kan sikre, at vores biler kan klare de mest krævende kørselsforhold i Europa. ”

 

 

 

 

###

 

 

 

 

Om Nissan Europe
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 635.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er, varebiler og elbiler. Heriblandt Nissan LEAF, som er verdens mest populære bil, med en tilfredsgrad på hele 97%, og hvor 95% af kunderne gerne vil anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og arbejder stærkt på at blive det største asiatiske mærke i Europa.

  

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 185 mennesker. www.newsroom.nissan-europe.com/dk, http://www.nissan.dk/ 

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark

Udgivet af Nissan