2.7.2018 I deres første samarbejde nogensinde har Nissan og Italdesign udviklet en ny konceptbil – Nissan GT-R50 by Italdesign.

 

Den unikke bil er baseret på en produktionsudgave af Nissan GT-R NISMO 2018 og er en fejring af 50 års-jubilæet for både GT-R og Italdesign. Bilen får premiere i Europa i næste måned.

 

”Hvor ofte får man lov til at stille spørgsmålet, ”hvad nu hvis vi bygger en GT-R uden begrænsninger, og så rent faktisk får lov til at bygge den?”, udtaler Alfonso Albaisa, som er Nissans senior vice president for global design. ”Det her er et sjældent sammentræf af begivenheder, hvor to store øjeblikke falder sammen: 50 år, hvor Italdesign har udformet biler, og 50 år, hvor Nissan har skabt begejstring med den ikoniske GT-R-model. Derfor har Nissan og Italdesign udviklet denne specialudgave af GT-R for at fejre dette sammenfald og 50 år med en førerposition inden for biludvikling.

 

 

Italdesign har udviklet, konstrueret og bygget bilen. De iøjnefaldende og skarpe design både udvendigt og indvendigt er skabt af Nissan Design Europe i London og Nissan Design America.

 

Design, når det er bedst


Fronten på Nissan GT-R50 by Italdesign har et iøjnefaldende, gyldent indvendigt element, som forløber i næsten hele bilens bredde. Motorhjelmen har en mere markant forhøjning, som udstråler kraft, og LED-forlygterne går fra hjulkasserne til listen over de yderste luftindtag til afkøling af motoren.

 

Set fra siden dominerer den skræddersyede taglinje, som er sænket med 54 mm og har en sænket midtersektion, mens de yderste profiler er hævet en smule, hvilket giver tagets profil en muskuløs udstråling. GT-R-modellens signaturkølegitre i ”samurai blade”-design bag forhjulene er blevet mere dominerende med guldfarvet indlæg, og de forløber fra dørenes underkant til skulderlinjen.

 

Bagenden fremhæver bilens brede sporvidde med stramme, muskuløse flares omkring hjulene. Skulderlinjen går rundt om bagrudens underkant og derfra mod midten af bagklappen. Bagrudelinjen forløber på dramatisk vis længere og dybere end på standardbilen. Kombineret med guldfarvede elementer fremstår den som et separat modulelement på bilens bagende.

 

GT-R-modellens dobbelte runde baglygter er blevet omdesignet som en separat ”flydende” feature med tynde lysringe og hule midtersektioner, og de er monteret, så de mødes med de yderste hjørner og den centrale del af bagklappens struktur. En stor, bevægelig hækspoiler med to lodrette elementer fuldender det samlede look. Specialdesignede fælge i størrelsen 21” x 10” foran og 21” x 10,5” bagpå fremhæver bilens dristige design. Udvendigt er bilen lakeret i farven Liquid Kinetic Gray med iøjnefaldende jubilæumsdetaljer i farven Sigma Gold.

 

Indvendigt afspejler Nissan GT-R50 by Italdesign bilens moderne high-performance-natur. Der er i stort omfang anvendt to forskellige typer finish i kulfiber på midterkonsollen, instrumentpanelet og dørbeklædningerne, og finishen suppleres af sort Alcantara® og førsteklasses sort italiensk læder på sæderne. Guldfarvede detaljer afspejler bilens eksteriør på instrumentpanelet, dørene og den futuristiske, racerbilsinspirerede gearvælger. Rattets specialudviklede centernav og eger er fremstillet af kulfiber, og kransen har en flad bund og matchende Alcantara-dekor.

 

Rendyrket performance plus


Under det nye design er Nissan GT-R50 by Italdesign en rendyrket sportsvogn. På baggrund af Nissans racerløbserfaringer fra GT3 har NISMO-organisationen optimeret den håndbyggede 3,8-liters V6 VR38DETT-motor til en ydelse estimeret til 720 hk og et drejningsmoment på 780 Nm.

 

Ændringerne af motoren omfatter optimerede dobbelte high-flow-turboladere med stor diameter og GT3-racerløbsspecifikationer samt store intercoolere, krumtapaksel, stempler, plejlstænger og -lejer i heavy-duty-konstruktion,  oliedyser med stor gennemstrømning, ændrede knastakselprofiler, brændstofinjektorer med større gennemstrømning og optimerede tændings-, indsugnings- og udstødningssystemer. En forstærket 6-trins sekventiel dobbeltkoblingsgearkasse med transaksel bag og forstærkede differentialer og drivaksler overfører kraften til hjulene.

 

Desuden er en ændret undervogn blevet udviklet med BILSTEIN DampTronic® I – trinløs variabel støddæmpning. Bilen er udstyret med Brembo-bremser med seks stempler foran og fire stempler på de bageste bremser, og bremsekalibrene er tydelige med en klar rød farve. Michelin Pilot Super Sport-dæk i størrelsen 255/35 R21 foran og 285/30 R21 bagpå giver det vejgreb, der skal til for at tøjle motorkraften.

 

”Selvom denne bil ikke er næste generation af GT-R, er den en spændende fejring af de to jubilæer på en udfordrende og kreativ måde – med en af Nissans bedste konstruktionsplatforme og japansk design kombineret med italiensk opbygning”, udtalte Albaisa.

 

Nissan GT-R 50 by Italdesign –   konceptbilens vigtigste specifikationer

Basisbil

Nissan   GT-R NISMO

Længde

4.784   mm  (standardversionen af NISMO: 4.690   mm)

Bredde

1.992   mm (standardversionen af NISMO: 1.895 mm)

Højde

1.316   mm (standardversionen af NISMO: 1.370 mm)

Akselafstand  

2.780   mm (identisk)

Motor

3,8-liters   VR38DETT fra NISMO;

720 hk   (estimeret) @ 7.100 omdr./min.

780   Nm (estimeret) @ 3.600-5.600 omdr./min.

Drivlinje

Centermonteret   frontmotor/transaksel bag, ATTESA E-TS-firehjulstræk

Gearkasse

Forstærket sekventiel 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse,   transaksel bag

Undervogn

BILSTEIN DampTronic® I-støddæmpersystem

Bremser

Brembo,   med 2-delt flydende ventileret skive

Foran:   monoblokkaliber med seks stempler, 390 x 32,6 mm

Bag:   monoblokkaliber med fire stempler, 380 x 30 mm

Fælge   (tommer)

For:   21 x 10J

Bag:   21 x 10,5J

Dæk

Michelin   Pilot Super Sport; For: 255/35 R21 Bag: 285/30 R21

 

#  #  #

 

Om Italdesign


2018 markerer 50 års-jubilæet for Italdesign, som blev grundlagt den 13. februar 1968.

 

Italdesign er en af verdens førende virksomheder inden for udviklingsydelser til bilindustrien. Hovedkvarteret i Italien er på over 50.000 m2 og har 1.000 ansatte i Italien og andre lande, og siden grundlæggelsen har virksomheden haft til formål at levere en lang række serviceydelser i forbindelse med udviklingen af nye biler. Med sine 50 års erfaring arbejder Italdesign tæt sammen med bilproducenter fra den første produktudvikling til opstarten af produktionen, og virksomheder i branchen kan nyde godt af firmaets konsulenttjenester med levering af nøglefærdige projekter, der dækker alle faser fra udviklingen af designet, konceptet og bilens arkitektur, seriekonstruktionen, simuleringer, prototypeudvikling, tests og afsluttende finpudsning til produktion. Desuden kan Italdesign levere serviceydelser i forbindelse med kortere projekter, der kun omfatter en del af den samlede udvikling af bilen. Italdesign har været en del af Volkswagen Group siden 2010.

 

I 2017 lancerede Italdesign "Italdesign Automobili Speciali", og under det nye brand designer virksomheden biler, der kun produceres i ultrabegrænset antal til udvalgte samlere.

 

I 2016, 2017 og 2018 blev Italdesign kåret til den bedste arbejdsplads i Italien.  Man kan få yderligere informationer på www.italdesign.it

 

Italdesign

Christian Bolognesi

Italdesign Press Officer

E-mail: Christian.bolognesi@italdesign.it

Tlf.: +39 (0) 335.7275212

Udgivet af Nissan