Den helt nye X-Trail styrker Nissans crossover-modelrække 

  • Den nye X-Trail bygger videre på Nissans 4x4-traditioner og på koncernens førerposition inden for crossovere
  • Stilfuld, komfortabel og yderst kompetent til alle offroad-eventyr
  • Mulighed for syv sæder med en superfleksibel kabinekonstruktion
  • Klassens bedste niveau af benplads bagi
  • Fuldt opkoblet via det nye NissanConnect-system med nye applikationer
  • Nissan Safety Shield med endnu flere sikkerhedsfunktioner
  • Moderne design og teknologi - panoramasoltag, der kan åbnes, og LED-forlygter
  • Mulighed for træk på to eller fire hjul
  • Ny Nissan Xtronic på 2WD-udgaven
  • Ny 130 hk 1.6 dCi dieselmotor med markant forbedrede CO2-emissioner og lavere brændstofforbrug sammenlignet med den foregående model (starter ved 129 g CO2)
  • Til salg i Europa fra den 14. juli
  • Mål: 4.635 mm lang, 1.820 mm bred, 1.695 mm høj, 2.706 mm akselafstand, 210 mm frihøjde

Nissan manifesterer sin position som verdens førende producent af crossover-modeller med lanceringen af den helt nye X-Trail. X-Trail er nydesignet helt fra bunden og slutter sig til Qashqai, Juke og Murano i Nissans yderst omfattende crossover-familie. Vel at mærke med ny teknologi, stil og masser af praktiske egenskaber.

 

Den nye model kombinerer Nissans berømte 4x4-egenskaber med friske ideer og teknologier med inspiration fra mærkets øvrige crossover-modeller.

 

Den nye X-Trail er bygget på den nye fællesudviklede Renault-Nissan Alliance Common Module Family (CMF)-platform, og bilen er lige så hårdfør og gennemført som den foregående model, men nu i crossover-stil med spændende design, innovativ teknologi og fremragende komfort.

 

Nissans ønske om at gøre den nye X-Trail til en bemærkelsesværdig modelvariant i C-SUV-segmentet udgjorde drivkraften bag bilens dristige nye design. Den nye X-Trail passer perfekt til mærkets vision om moderne crossover-SUV-design med et markant udseende, som understreger Nissans nyeste designsprog.

 

Linjerne i X-Trails karrosseri er jævne og alligevel volumeniøse. Og den både elegante og sportslige profil omfatter også en række nye design og detaljer som f.eks. flotte nye forlygter - med LED som standard på de højeste udstyrsvarianter - og en markant ny LED-signaturstribe, der gør, at bilen straks genkendes i mørke. Andre detaljer omfatter en elbetjent bagklap og et panoramasoltag, der kan åbnes.

 

I kabinen byder den nye X-Trail også på en helt ny atmosfære. Konstrueret helt fra bunden - inklusive syv sæder (ekstraudstyr) - er kabinen udstyret med en skrånende teatersædekonstruktion, så alle passagerer har et fremragende udsyn. Med førsteklasses materialer og gennemtænkt konstruktion hele vejen igennem sætter den nye X-Trail nye standarder for adgangen til bagsædet, pladsen for passagererne på tredje sæderække og teknologi i bilen. X-Trail fremviser også den nyeste generation af NissanConnect-systemet med smartphone-integrering og en række andre nyheder såsom adskillige indbyggede apps, der forbedrer den opkoblede køreoplevelse.

 

Den nye X-Trail drives af en raffineret og samtidig økonomisk 130 hk dCi dieselmotor, som leverer et kraftigt drejningsmoment og en meget kultiveret motorgang ved alle hastigheder. Bilen fås både med tohjulstræk og firehjulstræk, hvor sidstnævnte omfatter Nissans nyeste generation af ALL MODE 4x4-i-transmissionen. I kombination med Nissans nye Chassis Control-system og Nissan Safety Shield giver den nye X-Trail føreren et omfattende netværk af sikkerheds- og komfortfunktioner, der sikrer, at alle køreture bliver en fornøjelse.

 

Den nye X-Trail kommer til at spille en meget markant rolle i Nissans voksende crossover-familie. Den vil blive bygget på ni forskellige fabrikker rundt om i verden til mange forskellige lande. På verdensplan var forgængermodellen en af koncernens bedst sælgende biler, og den nye version forventes at kunne levere et markant bidrag til Nissan Power 88, som er koncernens midtvejsplan, som dækker regnskabsårene 2011-2016.

 

###

 

Om NISSAN EUROPE 

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 635.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan LEAF er verdens mest populære bil med en kundetilfredshed på 97%. Samtidig ønsker hele 95% af kunderne at anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

 

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 181 mennesker.

 

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark

Udgivet af Nissan