Nissan udvikler GT-R-drone: 0-100 km/h på kun 1,3 sek.

 

  

23.6.2016

  • Nissan udvikler højtydende højteknologisk GT-R-drone
  • Et racerløb mellem bil og drone giver en forsmag på Nissans fejring af den legendariske GT-R i forbindelse med Goodwood Festival of Speed (23.-26. juni)
  • Se racet mellem de to her: https://youtu.be/ARHjF3T7MKI

 

Nissan har i dag præsenteret en GT-R-drone – en af verdens hurtigst accelererende FPV-racerdroner (FPV = First Person View).

 

Dronen er udviklet til at kunne følge med den nye Nissan GT-R modelår 2017, mens den filmer på banen, og – præcis ligesom bilen – er den udstyret med nyeste præstationsfremmende teknologi.

 

GT-R-dronen er specialudviklet af World Drone Prix Champions, Tornado XBlades Racing, og den har en særlig racerløbstilpasset konfiguration og meget lav luftmodstand, så den kan accelerere fra 0-100 km/h på blot 1,3 sek.

 

For at vise begge maskiners talenter konkurrerede GT-R-dronen med GT-R gadebilen på den krævende Silverstone-racerbane.

 

Begge maskiner er udstyret med fantastisk teknologi og ingeniørkunst for at opnå maksimale præstationer både ved kørsel ligeud og i sving. GT-R overfører kraften fra 3,8-liters V6 24V-motoren med dobbelt turbo til alle fire hjul: GT-R-dronen opnår en utrolig acceleration ved hjælp af fire propeller med 2.000kV XNova-motorer og en racerløbsspecifik Sky-Hero quadcopter-ramme.

 

Nissan NISMO-køreren Ricardo Sanchez sad bag rattet i den nye GT-R, og James Bowles, som blev British National Drone Racing champion i 2015, styrer GT-R-dronen i en særligt indrettet 19,2 km lang bane på Silverstone.

 

Den nye GT-R modelår 2017 har været igennem de største ændringer af bilen, siden R35-modellen blev lanceret i 2007. I modsætning til dronen er GT-R udstyret med nye aerodynamiske funktioner, som har til formål at holde bilen klæbet til asfalten.

 

Selv om dronen accelererer hurtigere end bilen, varer det ikke længe, før hjulene indhenter propellerne: GT-R-dronen har en tophastighed på ca. 185 km/h, mens bilen kan køre 315 km/h.

 

Selv med GT-R bilens fantastiske firehjulstrækkoncept, kan det ikke matche dronens ultimative adræthed med en vendediameter på blot 0,3 m. Den skræddersyede opsætning gør det muligt for den at udføre hårrejsende manøvrer med utrolig præcision og adræthed.

 

Du kan se racerløbet her: https://youtu.be/ARHjF3T7MKI. Begge maskiner vil desuden kunne ses på Goodwood Festival of Speed.

 

Du kan se mere om Nissan og mærkets modeller – inkl. GT-R – på: http://www.nissan.eu/experience-nissan.html

  

Tekniske specifikationer for GT-R og GT-R-dronen

 

GT-R 

GT-R-drone 

Tophastighed 

315 km/h

185 km/h

Bredde 

1.895 mm

30 cm

Længde 

4.710 mm

30 cm

Højde 

1.370 mm

6,5 cm

Vægt

1.752 kg

0,7 kg

Batteriydelse/motor 

V6 med dobbelt turbolader

1.400 mah litium-polymer-batteri 6s

Vendediameter 

12,2 m

0,3 m

Statisk tryk/maks. drejningsmoment 

637 Nm

4,68 kg

Model/droneramme

Nissan GT-R

Sky-Hero

 

 

 

###

 

 

 

  

Om Nissan Europe
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 635.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er, varebiler og elbiler. Heriblandt Nissan LEAF, som er verdens mest populære bil, med en tilfredsgrad på hele 97%, og hvor 95% af kunderne gerne vil anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og arbejder stærkt på at blive det største asiatiske mærke i Europa.

 

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 185 mennesker. www.newsroom.nissan-europe.com/dk, http://www.nissan.dk/ 

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark 

Udgivet af Nissan