• Det samlede salg for Renault, Nissan og Mitsubishi Motors stiger 6,5 % til 10.608.366 biler i 2017 – det svarer til en ud af ni solgte personbiler og lette varebiler på verdensplan
  • Førerpositionen inden for nul-emissions-mobilitet er fastholdt med 540.623 solgte elbiler i perioden fra 2010

Renault-Nissan-Mitsubishi – verdens førende bilalliance – offentliggjorde i dag, at alliancens medlemmer tilsammen solgte 10.608.366 på de 12 måneder til og med den 31. december 2017.

Den stigende efterspørgsel efter SUV'er og lette varebiler samt et stigende antal komplet eldrevne nul-emissions-biler bidrog til at øge salget med 6,5 % i 2017, som var Mitsubishi Motors første hele år som medlem af alliancen. 

Carlos Ghosn, som er bestyrelsesformand og CEO hos Renault-Nissan-Mitsubishi, udtalte følgende:

"Med over 10,6 millioner solgte personbiler og lette varebiler i 2017 er Renault-Nissan-Mitsubishi blevet verdens største bilgruppe. Den udvikling afspejler vores modelrækkes bredde og dybde, vores globale markedstilstedeværelse og vores bilteknologiers attraktivitet for kunderne."

I 2017 solgte alliancens medlemsvirksomheder biler i næsten 200 lande under 10 mærker (Renault, Nissan, Mitsubishi Motors, Dacia, Renault Samsung Motors, Alpine, Lada, Infiniti, Venucia og Datsun).

Groupe Renaults salg steg med 8,5 % til 3.761.634 biler i 2017. Det var et rekordår for Renault, som er Frankrigs førende bilmærke og det næststørste mærke i Europa, og også for Dacia. Renault sigter mod fortsat vækst i 2018 i takt med udviklingen af koncernens internationale aktiviteter og det fornyede modelprogram og i tråd med dens Drive The Future-plan.

Nissan Motor Co. Ltd. solgte 5.816.278 biler på verdensplan, hvilket er en stigning på 4,6 %, og delte informationer om Nissan M.O.V.E. to 2022, som er koncernens 6-års strategiplan.

I USA og Kina opnåede koncernen i 2017 en stigning i salget på hhv. 1,9 % og 12,2 %. Infiniti solgte 246.492 biler i 2017, og det er en stigning på 7 % i forhold til året før.

Mitsubishi Motors Corporation solgte 1.030.454 biler i 2017, hvilket svarer til en stigning på 10 % i forhold til 2016.

Det stigende salg kan først og fremmest tilskrives det kinesiske marked, som er et vigtigt marked for Mitsubishi Motors Drive For Growth-plan. Salget steg med 56 % på årsbasis til 129.160 biler. Kina er blevet Mitsubishi Motors største marked takket være en stor efterspørgsel efter den lokalt producerede Outlander.

Også i ASEAN-regionen klarede mærket sig godt med en stigning i salget på 17 % til 242.224 biler takket være lanceringen af XPANDER – en kompakt MPV – i Indonesien. I Japan steg salget med 7 %, idet markedsføringen af kei-biler blev genoptaget.

Stadig førende inden for elbiler

Siden 2010, da Nissan LEAF blev introduceret, har Renault-Nissan-Mitsubishi solgt 540.623 elbiler fra de forskellige mærker på verdensplan. Tilsammen er alliancen fortsat førende i verden inden for 100 % eldrevne personbiler og eldrevne lette varebiler.

Nissan LEAF, som var den første masseproducerede mainstream-elbil, er fortsat verdens mest solgte elbil med over 300.000 solgte eksemplarer siden lanceringen af bilen i december 2010.

I 2017 blev den nye Nissan LEAF præsenteret, og den giver kunderne længere rækkevidde, avancerede teknologier og et dynamisk nyt design. Den kom til salg i Japan sidste år, og den introduceres på andre vigtige markeder i 2018. Der er bestilt over 40.000 eksemplarer af den nye Nissan LEAF på verdensplan – heraf 13.000 ordrer i Japan, 13.000 reservationer i USA og over 12.000 ordrer i Europa.

Foruden LEAF er Nissans lette varebil e-NV200, som primært er blevet solgt i Europa og Japan, også blevet opgraderet og har fået 100 km ekstra rækkevidde i Europa.

I 2017 var Renault for tredje år træk førende i det europæiske elbilssegment med en markedsandel på 23,8 %, og salgstallet steg med 38 %. Renault ZOE var den mest solgte elbil i Europa med en stigning i salget på 44 %.

Siden 2011 har Renault solgt over 150.000 elbiler på verdensplan inkl. Renault ZOE, Renault Kangoo Z.E., Fluence Z.E. og Renault Samsung Motors SM3 Z.E.

I 2017 præsenterede Renault Master Z.E. og annoncerede dermed som noget enestående i verden en række nul-emissions-varebiler (Twizy Cargo, erhvervsversionen af ZOE, Kangoo Z.E. og Master Z.E.).

I 2017 solgte Renault-Nissan-Mitsubishi 91.000 elbiler – en stigning på over 11 % i forhold til 2016.

Alliance 2022 – den strategiske plan

Som led i den strategiske plan Alliance 2022  forventer Renault-Nissan-Mitsubishi, at de årlige synergier vil overstige 10 milliarder euro inden udgangen af 2022. Desuden vil mærkerne lancere 12 nye nul-emissions-biler og 40 biler med selvkørende teknologi.

Introduktionen af nye modeller og nye teknologier bør løfte det kombinerede salg af bilerne fra Renault-Nissan-Mitsubishi til over 14 millioner biler med en forventet omsætning på 240 milliarder dollar inden udgangen af 2022.

Alliancens 10 største markeder

Land

Totalt salg

Markedsandele

Kina

1.719.815

6,2 %

USA

1.697.149

9,8 %

Frankrig

759.598

29,8 %

Japan

689.650

13,2 %

Rusland

578.082

36,1 %

Mexico

412.029

27,0 %

Tyskland

349.376

9,4 %

Storbritannien

309.172

10,6 %

Italien

293.362

13,6 %

Brasilien

267.835

12,3 %

Groupe Renaults 10 største markeder

Land

Totalt   salg*

Frankrig

673.852

Rusland

448.270

Tyskland

228.046

Italien

215.901

Spanien

185.760

Tyrkiet

178.646

Brasilien

167.147

Iran

162.079

Storbritannien

115.262

Argentina

115.243

* 2017 – hele året (salg) ekskl. Twizy

Nissans 10 største markeder

Land

Totalt salg

USA

1.593.464

Kina*

1.519.714

Japan

590.905

Mexico

366.544

Storbritannien

167.379

Canada

146.677

Rusland**

107.168

Frankrig

81.293

Brasilien

78.823

Tyskland

76.133

*Inkl. mærket Venucia ** Inkl. Kasakhstan

Mitsubishi Motors 10 største markeder

Land

Totalt salg

Kina

129.160

USA

103.685

Japan

91.630

Australien

80.674

Indonesien

79.885

Filippinerne

71.097

Thailand

69.737

Tyskland

45.197

Storbritannien

26.531

U.A.E

24.497

 

# # # 

 

About Renault-Nissan-Mitsubishi

Groupe Renault, Nissan Motor Company and Mitsubishi Motors represent the world's largest automotive alliance. It is the longest-lasting and most productive cross-cultural partnership in the auto industry. Together, the partners sold close to 10 million vehicles in nearly 200 countries in 2016. The member companies are focused on collaboration and maximizing synergies to boost competitiveness. They have strategic collaborations with other automotive groups, including Germany's Daimler and China's Dongfeng. This strategic alliance is the industry leader in zero-emission vehicles and is developing the latest advanced technologies, with plans to offer autonomous drive, connectivity features and services on a wide range of affordable vehicles.

www.alliance-2022.com/venture-about-us/

www.media.renault.com

www.nissan-newsroom.com

http://www.mitsubishi-motors.com/en/newsrelease/

Udgivet af Nissan