Renault-Nissan-alliancen melder sig ind i World Business Council for Sustainable Development

 

25.7.2016

  • Alliancens medlemsskab understreger dens dedikerede tilgang til bæredygtighed som en hjørnesten i forretningen 
  • Partnerskabet bekræfter alliancens målsætning om en fremtid uden emissioner og uden dødsulykker 

Renault-Nissan-alliancen er det nyeste medlem af World Business Council for Sustainable Development, hvor de går sammen med over 200 internationale virksomheder om at fremme global bæredygtighed.

 

Alliancens dedikerede tilgang til bæredygtighed er en hjørnesten i forretningen, fordi bæredygtige beslutninger er med til at fremme innovation. Samtidig med at Renault-Nissan udvikler fremtidens biler, har de også fokus på at skabe produkter, som forbedrer samfundet, øger mobiliteten for alle og hjælper med at løse nutidens mest markante sikkerheds- og miljømæssige udfordringer.

 

Renault-Nissan er førende i verden inden for elbiler. Alliancen har solgt over 340.000 nul-emissions-biler siden 2010. Dens ingeniører arbejder også på udviklingen af selvkørende biler, opkoblingsmuligheder og den næste generation af teknologier i retning af alliancens målsætning om nul emissioner og nul dødsulykker.

 

Peter Bakker, som er WBCSD’s President og CEO, udtalte: “Da vi er på vej ind i en lav-emissions-økonomi, er det af afgørende betydning, at vi har stærke og fremsynede ledere i bilindustrien. Vi ser frem til at samarbejde med Renault-Nissan-alliancen om at levere de forretningsløsninger, der vil adressere de alvorlige globale udfordringer, og vi håber, at de vil skabe nye globale standarder for mere bæredygtige bilproducenter.”

 

Renault-Nissan-alliancen deler WBCSD’s målsætning om at fremme bæredygtige forretninger over hele verden. Den har et mål om at spille en vigtig rolle i skabelsen af en bæredygtig fremtid i de næsten 200 lande, som koncernen opererer i.

 

 

 

 

###

 

 

 

 

Om Renault-Nissan-Alliancen 

Renault-Nissan-alliancen er et strategisk partnerskab mellem Paris-baserede Renault og Nissan med base i japanske Yokohama, og tilsammen sælger de en ud af ti solgte biler på verdensplan. Virksomhederne, som har været strategiske partnere siden 1999, solgte 8,5 millioner biler i næsten 200 forskellige lande i 2015. Alliancen har også indgået strategiske samarbejder med andre bilproducenter, som fx tyske Daimler, kinesiske Dongfeng og japanske Mitsubishi Motors. Alliancen har aktiemajoriteten i det joint venture-samarbejde, der ejer AVTOVAZ, som er Ruslands største bilfabrik.

 

blog.alliance-renault-nissan.com

www.media.renault.com

 

Om World Business Council for Sustainable Development 

WBCSD er en global, CEO-ledet organisation med over 200 førende virksomheder og partnere, som samarbejder for at fremme omstillingen til en bæredygtig verden. Vi hjælper med at gøre vores medlemsvirksomheder mere succesfulde og bæredygtige ved at fokusere på den maksimalt positive betydning for aktionærerne, miljøet og samfundet.

 

Vores medlemsvirksomheder kommer fra alle brancher og alle primære økonomier, og de repræsenterer en samlet omsætning på over 8,5 billioner dollars og 19 millioner medarbejdere. Vores globale netværk af næsten 70 nationale erhvervsråd giver vores medlemmer en enestående rækkevidde over hele verden. WBCSD har en unik positionering til arbejdet med medlemsvirksomhederne langs med og på tværs af værdikæderne for at levere effektfulde forretningsløsninger til de største udfordringer inden for bæredygtighed.

 

Tilsammen udgør vi den førende stemme for virksomheder inden for bæredygtighed: forenet af vores vision om en verden, hvor mere end 9 milliarder mennesker lever godt og inden for rammerne af vores planet i 2050. 

www.wbcsd.org    

 

Om Nissan Europe
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 635.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er, varebiler og elbiler. Heriblandt Nissan LEAF, som er verdens mest populære bil, med en tilfredsgrad på hele 97%, og hvor 95% af kunderne gerne vil anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og arbejder stærkt på at blive det største asiatiske mærke i Europa.

  

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 185 mennesker. www.newsroom.nissan-europe.com/dk, http://www.nissan.dk/ 

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark

Udgivet af Nissan