• Med tre forskellige batteri- og drivlinjekombinationer og en rækkevidde på op til 530 km findes der en Ariya til alle kunders behov
  • Ariya, som er rummelig, loungeagtig og moderne med en tydelig forankring i sit japanske DNA, gør nul-emissions-kørsel raffineret og komfortabel.
  • Innovative, brugervenlige teknologier garanterer en kraftfuld & nem køreoplevelse.

Ariya markerer et nyt kapitel for Nissan i mærkets evolution inden for elektrisk mobilitet med introduktionen af en komplet eldrevet crossover, som ikke kun nytænker potentialet for en elbil, men også for, hvordan man føler sig bag rattet.

Ariya er udviklet til at inspirere til omstillingen til nul-emissions-kørsel, og den byder på den ultimative elektriske køreoplevelse med et ergonomisk design til fordel for komforten. På baggrund af Nissans førerposition inden for elektrificering og mærkets segmentdefinerende crossovers leverer Ariya på elegant vis avancerede køreegenskaber og en uforlignelig elbilsoplevelse. 

"Vi har udviklet Ariya til kunder, der ønsker en førsteklasses elbil, som passer perfekt til deres livsstil", udtalte Leon Dorssers, som er Senior Vice President, Region Marketing & Sales hos Nissan AMIEO. "I løbet af udviklingsprocessen var det afgørende for os at have fokus på kunderne i alle beslutninger som fx at integrere en forskydelig midterkonsol, øget benplads og et display med to skærme. Resultatet er en fantastisk elbil, som markerer et nyt kapitel for Nissan på vores vej ind i fremtiden for elbiler."

Elbilskørsel: jævn og afbalanceret med god respons

Ariyas komplet elektriske platform kombinerer ydelse, opladningsmuligheder og rækkevidde med en omhyggeligt tilpasset balance mellem kørekomfort og køreegenskaber. Ariya er tilgængelig i tre versioner (Ariya 2WD 63 kWh, Ariya 2WD 87 kWh, Ariya e-4ORCE 4WD 87 kWh) og med en rækkevidde på op til 530 km, så bilen kan opfylde forskellige kundebehov.

Ariya er bygget på alliancens helt nyudviklede CMF-EV-platform, som er optimeret til fremragende præstationer. Takket være den 100 % elektriske drivlinje byder Ariya på omgående drejningsmoment og kraftig acceleration for en jævn og støjsvag køreoplevelse med god respons. Nissan har sikret, at den elektriske drivlinje i Ariya ikke bare var usædvanligt støjsvag, men også at ingen støj var mere dominerende end andre typer støj ved høj hastighed, hvilket resulterer i en støjsvag og afslappet kabine – selv på bagsædepladserne, hvor mange biler er mindre støjisoleret. 

Med en super opladningskapacitet og mulighed for lynopladning kan Ariya 87 kWh oplades til op til 350 km ekstra rækkevidde med 30 min. lynopladning med et CCS-ladesystem. Batteripakken er placeret nederst på chassiset for at sikre en 50:50-vægtfordeling på e4ORCE-versionen (4WD) og en næsten ens vægtfordeling på 2WD-versioner. I benchmarkingprocessen lagde ingeniørerne stor vægt på at ramme den perfekte balance mellem køreegenskaber, en følelse af tryghed og kørekomfort.

Ariya byder også på små regionale forskelle. Europæiske forbrugere kræver fx et styretøj med god respons og stor manøvredygtighed, men de ønsker også ekstra stabilitet ved højere hastigheder, og derfor er støddæmperkraften øget for at forbedre karrosserikontrollen. Nissan Europes ingeniører og har også tilpasset affjedringen og fintunet styretøjets feedback for at styrke definitionen af midterpositionen ved højere hastigheder.

Et nyt designsprog: Tidløs japansk futurisme

Elbilens potentiale nytænkes takket være Nissans japanske DNA og Ariyas iøjnefaldende eksteriør og interiør ved at afspejle Nissans tidløse japanske futurismefilosofi med kraftfuldt design, der kombinerer æstetik og funktionalitet og skaber en førsteklasses, åben atmosfære.

Den helt nye elbilsplatform og drivlinjekomponenternes kompakte konstruktion har gjort det muligt for Nissan at placere Ariyas klimaanlæg under motorhjelmen. Dermed kunne designerne bruge hele kabinens længde og skabe et fladt, frit område med loungeagtig plads inspireret af futurisme på første klasse. Med raffinement og komfort som kodeord for designet byder kabinen i Ariya på pladsforhold som biler i et højere segment for alle personer i bilen takket være segmentets største kabinevolumen. Fra de ventilerede zero-gravity-sæder og fremragende benplads til det oplukkelige panoramasoltag og den elektrisk indstillelige midterkonsol – beviser Ariya, at komfort og stil i biler ikke udelukker hinanden.

Kundefokuseret: Teknologier og løsninger
 
Med anvendelse af de nyeste avancerede teknologier leverer Ariya en brugervenlig køreoplevelse med fokus på brugeren frem for bilen. Ingeniørerne har brugt kundernes feedback om LEAF til eksempelvis at tilføre maksimal opbevaringsplads og generel funktionalitet i den nyeste komplet eldrevne model. 

Både sæderne, rattet og den elektrisk indstillelige midterkonsol kan indstilles efter førerens præferencer. Indstillingerne kan gemmes under profiler for at gøre det hele lidt nemmere, og det øger komforten for forskellige førere af bilen. Især den indstillelige midterkonsol får Ariya til at skille sig ud, fordi føreren kan forskyde den og dermed skabe et variabelt armlæn og ekstra plads. Den giver også valgmuligheder for placeringen af gearvælgeren, som er placeret på midterkonsollen, og de nærmeste betjeningselementer. Kundernes feedback om LEAF førte til integrering af mere plads til ladekablerne, og Ariya kan også fås med indstillelige opdelingselementer i bagagerummet for øget funktionalitet.

Monolith-displayet i Ariya består af to 12,3" skærme, der viser vigtige informationer om bilen på en let tilgængelig måde – fx batteriopladning, rækkevidde og navigation. Med visning af flere informationer i én horisontal enhed med en bølgelignende form kan føreren hurtigt få et overblik over informationerne uden at miste fokus på kørslen. Ariya er også udstyret med et head-up-display, som viser føreren nyttige informationer på en sikker måde.

I Ariyas minimalistiske instrumentpanel er der integreret haptiske betjeningselementer, der giver feedback ved betjening, mens flere af de vigtigste betjeningselementer – fx volumenknap og de primære knapper på rattet – forbliver fysiske. Disse betjeningselementer er diskret integreret i instrumentpanelet, som elegant matcher kabinens form og bidrager til den behagelige følelse i Ariya med blandt andet en ny gearvælger, som passer i førerens håndflade og giver en afslappet køreposition.

Intelligent Integration: Connected Services og kørselsteknologier

Som et udtryk for Nissans filosofi om at designe biler med føreren i fokus er Ariya udstyret med Nissans intelligente personlig assistent-teknologi, som byder på hybridstemmegenkendelse med brug af naturligt sprog, så føreren kan få assistance i bilen uden at skulle trykke eller dreje på noget.

Intelligent ruteplanlægning beregner den bedste rute baseret på forskellige faktorer i realtid som eksempelvis trafik, vejforhold, tilgængelige ladestationer i realtid og den resterende batteriopladning. NissanConnect Services-appen til fjernbetjent låsning/oplåsning af bilens døre. I kombination med Amazon Alexa fungerer systemerne perfekt sammen og skaber en skræddersyet brugeroplevelse. Trådløst Apple CarPlay og kabelforbundet Android Auto er også tilgængeligt.

Sikkerhedsfunktioner og førerassistentsystemer

Nissan Ariya er blevet udstyret med de nyeste sikkerheds- og førerassistentteknologier inkl. ProPILOT med Navi-Link​, som er den mest innovative udgave af Nissans avancerede førerassistentsystem i Europa til dato. Ariya er udviklet med fokus på sikkerheden, og den er udstyret med en lang række sikkerhedsfunktioner. Med Nissan Safety Shield 360 er bilen tilgængelig med Intelligent Around View Monitor, Intelligent Forward Collision Warning, Emergency Lane Keeping, Intelligent nødopbremsning og Rear Automatic Emergency Braking-teknologi.

Priser og lancering i Danmark

Forsalget af Ariya i Danmark er startet. Priser på fuldt modelprogram starter den 4. juli 2022 og vil være tilgængelige på Nissan.dk.

TEKNISKE SPECIFIKATIONER


Europæiske specifikationer

Ariya 2WD

Ariya AWD –
e-4ORCE

 

63 kWh

87 kWh

87 kWh

Batterikapacitet
*Batterikapaciteten er estimeret, afventer typegodkendelse

66 kWh (nominel)
63 kWh (anvendelig)

91 kWh (nominel)
87 kWh (anvendelig)

91 kWh (nominel)
87 kWh (anvendelig)

Ydelse

160 kW

178 kW

225 kW

Drejningsmoment

300 Nm

300 Nm

600 Nm

Maks. motoromdrejningstal

13.520

13.520

13.520

Acceleration
(0-100 km/h)

7,5 sek.

7,6 sek.

5,7 sek.

Tophastighed

160 km/h

160 km/h

200 km/h

Godkendt rækkevidde ved blandet kørsel i henhold til WLTP-cyklussen

Op til 403 km

Op til 530 km

Op til 500 km

Anhængervægt

750 kg

1.500 kg

Længde

4.595 mm

Bredde

1.850 mm

Højde

1.660 mm

Akselafstand (mm)

2.775 mm

2.775 mm

2.775 mm

Overhæng for (mm)

875 mm

875 mm

875 mm

Overhæng bag (mm)

945 mm

945 mm

945 mm

Vægt (afhænger af version og udstyr)

1,8 t-2,3 t

Akselafstand

2.775 mm

Bagagerumsvolumen

2WD: LHD 468 l, RHD 466 l
4WD: LHD 415 l, RHD 408 l

Opladningstype

CCS

Maksimal effekt, AC

7,4/22 kW

7,4/22 kW

7,4/22 kW

Maksimal effekt, DC

130 kW

130 kW

130 kW

Ekstra rækkevidde ved opladning fra 20-80 % SOC ved DC-opladning

267 km på 30 min.

350 km på 30 min.

325 km på 30 min.

Garanti på batteriet

8 år eller 160.000 km

8 år eller 160.000 km

8 år eller 160.000 km

Hjulophæng for

Uafhængigt MacPherson-hjulophæng

Uafhængigt MacPherson-hjulophæng

Uafhængigt MacPherson-hjulophæng

Hjulophæng bag

Uafhængigt multilink-baghjulsophæng

Uafhængigt multilink-baghjulsophæng

Uafhængigt multilink-baghjulsophæng

Dækstørrelse
 (for og bag)

235/55R19
 255/45R20 (fås som ekstraudstyr)


# # #

Om Nissan Nordic Europe Oy
Nissan Nordic Europe Oy er et import- og salgsselskab som har ansvaret for Nissan i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Estland, Letland og Litauen. Selskabet har ca. 175 ansatte og hovedkvarteret er beliggende i Espoo i Finland.

Ønskes yderligere information, kontakt venligst:
Ann Strøby, Communications Manager
Mobil: +45 20 66 22 06
AStroby@nissan-europe.com

Udgivet af Nissan