06.07.2017 — Nissan Qashqai fortsætter med at være danskernes darling. I første halvår af 2017 kommer Nissan Qashqai ind på en suveræn andenplads blandt alle solgte personbiler. Kun overgået af en minibil.

 

Over dobbelt så mange solgte Qashqai

I første halvår 2017 er mere end hver tredje solgte SUV en Nissan Qashqai. Og i forhold til samme periode året før er salget Qashqai steget med godt 60%!

 

Stigningen i salget af Nissan Qashqai sker oven i købet i et stigende SUV/Crossover marked. Segmentet er i samme periode steget ca. 20% i forhold til året før, blandt andet som resultat af flere udbydere. Alt tyder dog på, at danskerne stadig ser originalen Nissan Qashqai som det mest attraktive valg.

 

Faceliftet Nissan Qashqai på vej

I slutningen af sommeren kommer Nissan Qashqai i en fornyet udgave. Opdateringerne er baseret på tilbagemeldinger fra den store kundebase (mere end 2,3 millioner solgte eksemplarer på verdensplan), og de skal styrke den ubestridte førerposition i segmentet.

 

Opgraderingerne har fokus på fire områder – et moderne nyt udvendigt design, højere kvalitet i kabinen, forbedrede køreegenskaber og tilføjelse af nye Nissan Intelligent Mobility-teknologier, der giver kunderne endnu mere komfort, tryghed og tillid.

 

Priser og dato for salgsstart på den faceliftede Nissan Qashqai annonceres i starten af august.

Udgivet af Nissan