e-4ORCE øger elbilers præstationspotentiale

LAS VEGAS (januar 2020) – Nissan styrker elbilernes præstationspotentiale med sin nye teknologi med dobbelt motor og firehjulstræk kaldet e-4ORCE.

Teknologien giver omgående drejningsmoment til alle fire hjul, så trækkraft og køre-egenskaberne bliver afbalancerede på linje med mange sportsvogne i premiumklassen.

“e” symboliserer Nissans teknologier med 100 % elektrisk drivlinje. “4ORCE,” som udtales “force”, står for fysisk kraft og energi, hvor "4" symboliserer firehjulstræk.

“e-4ORCE-teknologien med dobbelt motor og firehjulstræk byder på præcise køreegenskaber og stabilitet, som giver føreren større tryghed og begejstring end nogensinde før", udtaler Takao Asami, som er Nissans Senior Vice President for forskning og avanceret ingeniørkunst.

"Denne teknologi giver fremragende egenskaber i sving og vejgreb på glatte vejbelægninger, og giver samtidig en komfortabel køreoplevelse."

Teknologien er udviklet på baggrund af erfaringerne med udviklingen af Nissan GT-R's ATTESA E-TS-momentdelingssystem og Nissan Patrols intelligente 4x4-system.

Ingeniørerne har udviklet e-4ORCE-teknologien specifikt til at håndtere kraftudfoldelsen og bremsesystemet i elbiler. e-4ORCE-teknologien giver enestående kørekomfort med minimale nikke- og vippebevægelser.

Man opnår dette ved at anvende regenererende opbremsning fra både den forreste og den bageste motor, så stop-start-trafikken i byerne bliver mindre krævende. Og på ujævn vejbelægning og under acceleration sørger en optimeret motorstyring for optimal kørekomfort ved at minimere uregelmæssige bevægelser.

e-4ORCE giver føreren større selvsikkerhed ved at følge den tiltænke kørelinje præcist takket være ultrapræcis motor- og bremseregulering. Med selvsikkerhed til at klare kørsel på mange forskellige vejtyper bliver også glatte veje sjovere selv for nye førere.

Nissan viser sin nul-emissions-crossover Ariya Concept — som er udstyret med e-4ORCE — på sin CES-stand, men koncernen viser også teknologien i en testbil med teknologien med dobbelt motor og firehjulstræk i Las Vegas i forbindelse med CES.

CES 2020 løber fra 7.-10. januar i Las Vegas Convention Center. Nissan byder alle sine besøgende velkommen til standen (6306) i North Hall.

Se de seneste nyheder fra CES 2020 via Nissans globale CES newsroom, og besøg os Twitter, Instagram, YouTube og LinkedIn (hashtags: #Nissan #CES2020 #NissanCES).

###

Om Nissan Motor Co., Ltd.
Nissan er en verdensomspændende bilkoncern som sælger mere end 60 bilmodeller under mærkerne Nissan, INFINITI og Datsun. I regnskabsåret 2017, solgte koncernen 5,77 millioner biler i verden og nåede en omsætning på 11,9 billioner yen. Den 1. april 2017 startede virksomheden Nissan M.OV.E. frem mod 2022, en seks års plan med en målsætning om 30% forøgelse af den årlige omsætning til 16,5 billioner yen i slutningen af regnskabsåret 2022. Dette skal opnås sammen med et akkumuleret frit cash flow på 2,5 billioner yen. Som del af Nissan M.OV.E. mod 2022 planlægger firmaet at øge førerpositionen inden for elektriske biler, blandt andet symboliseret ved verdens mest solgte elbil i historien – Nissan LEAF. Nissans hovesæde i Yokohama, Japan, administrerer seks markeder: Asien og Oceanien; Afrika, Mellemøsten og Indien; Kina; Europa; Latinamerika og Nordamerika. Nissan beskæftiger 247.500 personer i verden og har været partner med den franske bilproducent Renault siden 1999. I 2016, opkøbte Nissan 34% af aktierne i Mitsubishi Motors. Renault-Nissan-Mitsubishi er i dag verdens største bilfabrikant-alliance, med et samlet årligt salg i 2017 på 10,6 millioner biler.

Om Nissan Europe
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. I 2018 blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret ca. 600.000 biler inklusive de prisbelønnede crossover-modeller, varebiler og Nissan LEAF, som er Europas mest sælgende elbil i 2018. Med en målsætning om nul udledning af emission og nul dødsulykker på vejene, er Nissan godt på vej med deres Intelligente Mobilitets vision. Som grundlag for al produkt og teknologi-udvikling, er denne 360 graders tilgang til fremtidig mobilitet hjørnesten i virksomhedens beslutninger, om hvorledes biler skal drives, føres samt integreres samfundet.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 175 mennesker. nissan.dk/

For yderligere information om vores produkter, services samt arbejde med bæredygtig mobilitet, besøg venligst vores hjemmeside på nissan-global.com. Du kan også følge os på Facebook og YouTube.

###

Ønskes yderligere information, kontakt venligst:
Strøby Ann, Communications Manager
Tel +4539100023
AStroby@nissan-europe.com

 

Udgivet af Nissan