Nissan ARIYA fås med to- eller firehjulstræk, fire udstyrsniveauer og to batteripakker. Så der er noget for enhver smag. Standardbatteriet på 63 kWh har en rækkevidde på op til 403 km, og batteriet med 87 kWh har en rækkevidde på op 533 km (WLTP). ARIYA med 87 kWh batteri og to-hjulstræk starter fra kr. 344.900. Alle ARIYA med 87 kWh batteri er udstyret med en 22 kW onboard lader. Det giver en mulighed for fuld opladning på ca. tre timer. For ARIYA med 63 kWh batteri er der mulighed for at vælge mellem en 3,6 kW lader eller ovennævnte 22 KW lader. For udgaven med en 3,6 kW lader starter prisen nu ved kr. 264.900.
Gode privatleasing tilbud
Ønsker man privatleasing i stedet for køb, kan Nissan ARIYA leases fra kun kr. 3.595 pr. måned med kr. 14.995 i udbetaling (med 63 kWh batteri og 22 kW oplader). For kun 600 kr. mere pr. måned kan der opgraderes til et 87 kWh batteri. Leasingperioden er på 36 måneder.
Fast lav rente på finansiering på kun 1,99%
Alle handler indgået fra i dag på Nissan ARIYA (dog ikke ARIYA til kr. 264.900) kan finansieres med en fast lav rente på 1,99%.
Standardudgaven hedder Engage har alt sikkerhedsudstyr, der har sikret de fem stjerner i EuroNCAP inkluderet i prisen. Herudover kommer et væld af komfortudstyr, så som to 12,3" digitale skærme med swipe funktion, nøglefri betjening, adaptiv fartpilot (ICC), bakkamera, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, navigation samt LED for- og baglygter med fuldautomatisk fjernlys.
Oveni ovennævnte har Advance 360 grader kamera rundt om bilen, Intelligent vognbane-assistent (LKA), opvarmet forrude, elektrisk og håndfri åbning af bagklap, trådløs opladning af smartphone samt LED tågelygter foran. Pris fra kr. 319.900.
Evolve har ydermere elbetjent glastag, elektrisk midterkonsol, der kan flyttes frem og tilbage, head up display i forruden, intelligent fjernlys, der tænder og slukker enkelt dele af fjernlyset afhængig af modkørernes position, automatisk parkering, ventilerede forsæder, opvarmede bagsæder, bakspejl med kamera, BOSE audiosystem med 10 højtalere, memory funktion i nøglen (sæder, sidespejle etc.) m.m. Pris fra kr. 353.900.
Forsalg startet på ARIYA NISMO til kr. 459.900
ARIYA NISMO er toppen af kransekagen, der adskiller sig fra mængden uden at gå på kompromis med det praktisk ved en familiebil. Forsalget er nu startet og løber frem til udgangen af året. Og de første seks kunder i Danmark modtager en Norlys ladeordning til en værdi af kr. 15.000 oven i hatten. Pris på Nissan ARIYA NISMO er kr. 459.900*.
ARIYA NISMO bygger på Nissans righoldige NISMO-arv samtidig med, at den beholder sit japanske design og løfter ydelse og køreegenskaberne med 429 hk/600 Nm. 0-100 km/t klares på 5 sekunder og en acceleration fra 80-120 km/t på bare 2,4 sekunder.
* Levering af ARIYA NISMO vil ske i starten af 2025, og i prisen er indregnet de nuværende kendte 2025 registreringsafgifter.
# # #
Ønskes yderligere information, kontakt venligst:
Ann Strøby, Communications Manager - Mobil: +45 20 66 22 06 – mail: AStroby@nissan-europe.com