SÅDAN HOLDES DE SMÅ BILER ENKLE

 

SÅDAN HOLDES DE SMÅ BILER ENKLE

Den fjerde generation af Micra sætter nye standarder på verdensplan

 

GENEVE (den 2. marts 2010) - På den 80. udgave af den internationale biludstilling i Geneve afslørede Carlos Ghosn, Chief Executive Officer hos Nissan Motor Co. Ltd, i dag koncernens helt nye Micra, som er fjerde generation af bybilsikonet.

Med banebrydende indpakning og småbilsteknik er den helt nye fjerde generation af Nissan Micra (kendt under navnet March i Japan) på vej til at sætte helt nye standarder for branchen. Micra, som i dag blev præsenteret i den seneste udgave på biludstillingen i Geneve, har opnået stor anerkendelse og succes i Europa, Japan og i andre lande, hvor den af et bredt udsnit af kunder er blevet kendt som en pålidelig, flot, kompakt bil, som er til at betale. Den nye Micra er konstrueret til at fortsætte den tendens - i 160 lande.

"Tag 25 års erfaring med fremstilling af kompakte biler til byen, og kombiner det med en helt ny, alsidig platform og Nissans know-how inden for produktion, så bliver resultatet en moderne og enkel bil, som er skabt til at blive en seriøs spiller på verdensplan", udtalte Carlos Ghosn, da bilen blev præsenteret.

 

Et hurtigt overblik:

  • § En rummelig kabine i et kompakt karrosseri
  • § En helt ny 3-cylindret benzinmotor med blandt andet ...

... en version med turbolader og direkte indsprøjtning med et emissionsniveau på 95 g/km, som kommer senere

  • Ny CVT-gearkasse med banebrydende teknologi
  • § En helt ny, alsidig platform i letvægtskonstruktion
  • § Den nye Micra skal sælges i 160 lande og ...

... produceres på fire forskellige fabrikker

Den nye Micra er udviklet og bygget på Nissans helt nye V-platform, som er blevet udviklet gennem en omfattende, ny produktionsproces, og den er konstrueret og testet i Japan. Bilen skal produceres på mindst fire fabrikker rundt om i verden, og den er tilpasset, så den kan leve op til forskellige ønsker og behov i 160 lande verden over. Den bryder med traditionerne, hvor der har været fokus på produktion på etablerede markeder som Europa og Japan, og Nissan vil producere den nye Micra på fabrikker i Thailand, Indien, Mexico og Kina.

 

Design

"Bilen skal charmere mennesker over hele verden," udtaler Associate Product Chief Designer, Makoto Yamane.  "Den skulle være flot og have et præg af elegance." "Et af bilens unikke designelementer - den integrerede kølergrill i to lag - opfylder til fulde det krav. Men det var også vigtigt at lade bilen beholde sin klassiske form. Derfor har den også fået en flot udgave af den markante, buede siderudelinje, som er en central del af Micra-traditionen, identiteten og kundetiltrækningskraften i Europa og Japan.

Den nye bil er stadig kompakt, men den er en smule længere og lavere. Den forlængede akselafstand giver mulighed for at placere hjulene længere ude i bilens hjørner, og det er årsagen til det mere rummelige interiør i den nye Micra. Der er også en klar hensigt med de boomerangformede taglinjer", fortsætter Yamane.   For at videreføre det flotte eksteriør inde i bilen har Nissan anvendt et dobbelt-puppe-design med et instrumentpanel udformet som to bobler. Det viderefører stilen fra den runde instrumentenhed og det buede handskerum i passagersiden.

Helt ny motor og CVT-gearkasse

I Europa tilbydes et enkelt udvalg på to motorer, og begge motorer er baseret på Nissans helt nye HR12 1,2-liters, 3-cylindrede benzinmotor uden turbo. Som det er tilfældet i den 4-cylindrede HR16-motor i Note og Qashqai, er den nye motor udstyret med et ventilstyringssystem (VTC). Ydelsen er på 80 hk, og drejningsmomentet er på 108 Nm. CO2-emissioner på kun 115 g/km placerer denne motor blandt de mest miljøvenlige i verden.

Ud over den nye motor uden turbo vil Nissan også tilbyde en 1,2-liters turbomotor med direkte indsprøjtning, som i Europa vil have start-stop-system som standard. Disse tekniske innovationer - start-stop-systemet reducerer CO2-emissionerne med 6 % - giver inspirerende præstationer med en ydelse på 98 hk og et drejningsmoment på 142 Nm. CO2-emissionerne vil kun udgøre 95 g/km, hvilket er fremragende for en benzinmotor.

I Europa vil begge motorer kunne fås i kombination med enten en 5-trins manuel gearkasse eller Nissans helt nye CVT-gearkasse. Med det brede gearområde får 1,2-liters motoren både brændstoføkonomi som en 1,0-liters motor og en livlig acceleration.

Ingeniørerne har ikke stillet sig tilfredse med blot at forbedre præstationerne, så de har gjort et glimrende arbejde med også at forbedre bilens køreegenskaber, som kombinerer agilitet, raffinement og balance. Hjulophænget, som er monteret på Nissans nye V-platform, er konstrueret til at være kompakt og have minimal indvirkning på pladsforholdene i bagagerummet, men det er ikke sket på bekostning af bilens dynamiske egenskaber på vejen. Der har været særlig fokus på evnen til at absorbere bump, og det betyder, at Micra vil kunne køre problemfrit på dårlig vej uden rystelser eller slør, lige som den er ubesværet ved motorvejshastigheder.

Komfort, funktion og udstyr

Som kontrast til bilens egenskaber ved høj hastighed er der også et fremragende udsyn i bilen, og vendediameteren på 4,5 m er blandt de bedste i klassen. Desuden er den udstyret med adskillige nye teknologier, som medvirker til at minimere CO2-emissionerne og brændstofforbruget og til at gøre bilen nemmere at parkere.

Udstyrsniveauet vil være forskelligt rundt om i verden, men den nye Micra vil kunne fås med vigtige teknologiske innovationer, der er konstrueret til at gøre hverdagen nemmere for ejerne.

Den nye Micra kan fås med baksensorer og en ny parkeringsassistent (PSM) med tre brugerniveauer (amatør, normal og ekspert), så det bliver nemmere at parkere på trange pladser - et unikt udstyr i dette segment, som nok skal blive en populær nyhed i Europa, hvor lidt for tætte parkeringer er normen.

Bilen fås desuden med nøglefri betjening, Nissan Connect, Nissans audio- og navigationssystem med touchscreen, glastag, regnsensor, hastighedsafhængig lydstyrke fra audiosystemet, start-stop-knap og kørecomputer med real time-informationer om brændstofforbrug, kørt afstand og udetemperatur. Sikkerhedsmæssigt er bilen også udstyret med hastighedsafhængig låsning af dørene.

 

Sikkerhed

Anvendelsen af V-platformen bidrager væsentligt til bilens forbedrede kollisionssikkerhed. Bilen er konstrueret til at absorbere kraften fra en frontalkollision ved hjælp af avancerede kollisionszoner, mens kabinen forbliver intakt takket være det kraftigt forstærkede karrosseri. I Europa får Micra ABS, frontairbag til fører og forsædepassager, hoved- og sideairbags, elektronisk stabilitetsprogram (ESP) og selestrammere som standardudstyr.

Simon Thomas, som er Nissans European Senior Vice President for salg og marketing, udtalte: "Den nye Micra vil fortsat sætte standarden for bybiler i Europa. Bilens appeal bliver forstærket med den unikke kombination af kompakte udvendige mål, en rummelig kabine, små og effektive motorer samt brugervenlig teknologi. Dens ikonstatus kan ikke undgå at blive styrket med fjerde generation af bilen".

Salget af den nye Micra starter i marts måned i Thailand, og i Europa starter salget til november.

 

http://www.newsroom.nissan-europe.com/EU/en-gb/Home/Welcome.aspx

 

 

Peter Hal

Country Manager

Nissan Nordic Danmark

Tlf. +45 39 10 00 25/40 96 99 00,

phal@nissan-europe.com

Fulvio Graglia
PR Manager
Nissan Nordic Danmark
Tel. 39 10 00 33/40190216
fgraglia@nissan-europe.com

 

 

Nissan i Europa

Nissan beskæftiger ca. 12.400 personer i Europa. Nissans aktiviteter spænder fra design, research og udvikling til produktion, logistik, salg og marketing. I 2008 solgte selskabet 530.000 køretøjer i 40 forskellige vest- og østeuropæiske markeder, inklusive Rusland.

Nissan har i samme periode produceret næsten 450.000 køretøjer på sine spanske og britiske fabrikker. For yderligere oplysninger, besøg http://www.nissaneurope-newsbureau.com/ 

 

Nissan Nordic Europe Oy

Nissan Nordic Europe Oy er Nissans import- og marketingselskab dækkende

Finland, Sverige, Norge og Danmark samt Baltikum. Selskabet har hovedkontor i Finland og beskæftiger omkring 180 ansatte.

 

 

 

Udgivet af Nissan