- Special modellen N-Guard er perfekt til både fritid og erhverv
- Designet omfatter en ny sort finish til kølergrill, lygter, spejle, dørhåndtag, tagrælinger og fælge
- Det høje niveau af standardudstyr omfatter parkeringssensorer og soltag
- Til salg i Danmark – nu!
24.9.2018 – Nissan Navara N-Guard er en robust og flot specialmodel af mærkets prisbelønnede pickup. I Danmark er den allerede til salg nu og de første biler ankommer fra starten af november. Priserne starter ved lige under 288.000 kr. ekskl. moms.
Navara er den alsidige pickup, som kan komme frem overalt, og som er perfekt til en hård arbejdsuge efterfulgt af weekendeventyr i vildnisset. Specialmodellen N-Guard gør den endnu mere attraktiv takket være en moderne opgradering af designet.
Specialmodellen er baseret på topversionen Tekna og har kølergrill, tågelygteindfatninger, sidespejlskapper, dørhåndtag og bageste kofanger med en sort finish. Og der er tilføjet matchende tagrælinger og unikke sorte 18” aluminiumsfælge. Forlygterne er blevet gjort mørkere indvendigt, og elsoltag med tonet glas er standardudstyr.
Kunderne kan bestille Navara N-Guard i tre forskellige farver – Dark Grey, Metallic Black og Pearl White. Makeoveren fuldendes af unikke dekorationer nederst på dørene, der forløber til ladet bag baghjulene.
Indvendigt fortsætter det sofistikerede look med nydesignede lædersæder. Indlæggene på sæderne og ryglænene er blevet opgraderet med et smart nyt mørkegråt og gult design, som fuldendes af dobbelte gule syninger, som også findes på dørbeklædningerne og på de nye signaturmåtter. Sidstnævnte er udført i et geometrisk design, så de matcher de udvendige dekorationer.
Fem års garanti / 160.000 km
N-Guards nye funktioner komplementerer Navaras eksisterende pakke af avancerede teknologier. Standardudstyret omfatter Hill Start Assist, Hill Descent Control, Intelligent nødopbremsning og Intelligent Around View Monitor. Som alle Nissan varebiler er Navara N-Guard omfattet af en brancheførende garanti på 5 år/160.000 km.
Nissan Navara N-Guard har fået sit navn og sin ”robuste og flotte” attitude fra konceptbilen Nissan EnGuard, som første gang blev vist frem på biludstillingen i Hannover i 2016. Navara N-Guard får officiel premiere på 2018-udgaven af biludstillingen i Hannover senere på måneden. Specialudgaven kommer til salg i Danmark fra november.
Som tidligere vinder af International Pickup Award er Navara Nissans mest populære pickup på verdensplan. Den produceres på fabrikker i Spanien, Kina, Mexico, Thailand og – fra juli 2018 – Argentina.
# # #
Om Nissan Europe
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 17.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 640.000 biler inklusive de prisbelønnede crossover-modeller, varebiler og Nissan LEAF, som er verdens mest populære elbil. Nissans Intelligente Mobilitets vision er målsætning for Nissans fremtidige produkter og teknologier. Denne 360 graders tilgang til fremtidig mobilitet er hjørnesten i virksomhedens beslutninger, om hvorledes biler skal drives, føres samt integreres samfundet. Nissan arbejder stærkt på at blive det største asiatiske mærke i Europa.
Nissan Nordic Europe er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 185 mennesker.