Produktionsanlæg i St Petersborg

MEDDELELSE 13. JUNI 2006

 

Nissan færdiggør planer for et nyt produktionsanlæg i

St. Petersborg, Rusland

 

St. Petersborg, Rusland – Nissan Motor CO., Ltd. har i dag færdiggjort en plan om at bygge en ny produktionsfabrik i St. Petersborg i Rusland ved at underskrive en aftale med ministeriet for økonomisk udvikling og handel i den russiske føderation (MEDT).

 

Aftalen, dekret nr. 166, blev underskrevet af Herman Gref, minister for økonomisk udvikling og handel i den russiske føderation, og Nissans præsident og administrerende direktør, Carlos Ghosn. Desuden har Valentina Matvienko, der er guvernør af St. Petersborg, sammen med Carlos Ghosn underskrevet en hensigtserklæring med regeringen i St. Petersborg.

 

Dekret nr. 166 dækker tildeling af incitamenter til bilproducenter med hensyn til etablering af lokale produktionsfaciliteter (kaldet 'industriel samling'). Incitamentet omfatter en række toldafgiftsprivilegier til import af komponenter. I overensstemmelse med hensigtserklæringen får Nissan status som strategisk investor.

 

Underskrivelsesceremonien blev afholdt inden for rammerne af International Economic Forum, der fandt sted i denne uge i St. Petersborg, og som markerede Ruslands indtræden i det internationale økonomiske system.

 

Nissan afslørede først sin plan den 25. april 2006 om at investere 200 millioner dollars (5,5 milliarder rubler) i en ny samlefabrik i St. Petersborg i Rusland. Produktionen starter i 2009, og når den er fuldt funktionsdygtig, vil fabrikken beskæftige 750 mennesker med en nuværende planlagt kapacitet på op til 50.000 enheder om året. Fabrikken kommer til at producere mindst tre forskellige modeller, der er specifikt tilpasset det russiske marked.

 

 "Ved at underskrive denne aftale har Nissan forpligtet sig til at bidrage betydeligt til udviklingen på det russiske bilmarked," siger Ghosn. "Ved at starte ny udvikling og skabe investeringer i det lokale samfund står Nissan for en tryghedserklæring om sine aktiviteter i Rusland. Vi ser frem til en lang og indbyrdes fordelagtig relation til indbyggerne i St. Petersburg," fortsætter Ghosn.

 

Nissan Motor Rus (NMR), der blev etableret i august 2003, er et nationalt salgsselskab. NMR, der har hovedafdeling i Moskva, begyndte kommerciel drift den 1. januar 2004 og beskæftiger i øjeblikket 100 mennesker. NMR distribuerer Nissan-køretøjer og reservedele ud til hele det russiske forhandlernetværk, der nu omfatter ca. 30 salgssteder. I 2003 solgte Nissan 9.470 enheder. Efter etableringen af det fuldt ejede nationale salgsselskab er salget steget betydeligt i 2004 (28.436 enheder), og det er fortsat i 2005 (46.485 enheder). Rusland bliver det første europæiske marked, der tilbyder luksusbrandet Infiniti med en planlagt start i efteråret 2006.

 

Udgivet af Nissan