Ny Nissan Qashqai nu med top sikkerhedsudstyr som standard

Ny Nissan Qashqai nu med top sikkerhedsudstyr som standard

 

Prisen på den nye Nissan Qashqai starter ved kr. 249.900. Og som standard fås nu - udover masser af komfort udstyr - Safety Pack, der indeholder: parkeringssensor for og bag, skiltegenkendelse, kollisionsradar samt vognbaneassistent.

 

Fem stjerner i EuropNCAP

Den nye Nissan Qashqai fik topkarakter med fem stjerner i EuroNCAP's stadig tiltagende strenge test. Et af de nye kriterier, en ny bilmodel skal opfylde for at opnå topkarakter, er blandt andet kollisionsradar, der hjælper med at bremse bilen ned ved fare for kollision.

 

Da den nye Qashqai blev lanceret i Danmark for et par måneder siden, var Safety Pack, der blandt andet indeholder kollisionsradar, ikke mulig på standardudgaven Visia. Pakken kunne dog tilkøbes på næste udstyrsversion Acenta og har en værdi af kr. 16.000.

 

Top sikkerhedsudstyr nu standard

Der har siden salgsstart og frem til første maj været introduktions-tilbud på den nye Nissan Qashqai, hvor der på standardudgaven kunne spares kr. 10.000. Nu er safetypack i stedet med som standard på Visa. Og prisen på en ny Nissan Qashqai starter stadig ved kr. 249.900. Vel at mærke - udover masser af komfort udstyr - nu inklusive en ekstra sikkerhedspakke med parkeringssensor for og bag, skiltegenkendelse, kollisionsradar samt vognbaneassistent.

 

Chef for den danske afdeling af Nissan, Ralph Gonsalves, udtaler: "Som vi tidligere har fortalt, er vi meget glade for og næsten overvældet af den modtagelse, den nye Qashqai har fået. Vi er derfor glade for at få mulighed for som standard at tilbyde nyt og anderledes sikkerhedsudstyr, der normalt er forbeholdt biler i premiumklassen, her efter vores introduktionsperiode er overstået."

 

###

Om NISSAN EUROPE 

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 635.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan LEAF er verdens mest populære bil med en kundetilfredshed på 97%. Samtidig ønsker hele 95% af kunderne at anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

 

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 181 mennesker.

Udgivet af Nissan