• Nissan LEAF-ejerne i hele verden har krydset en milepæl med over 3 milliarder tilbagelagte kilometer og sparet samfundet for udslip af næsten 500 millioner kg CO2*
  • Nissan fejrer bekendtgørelsen med lancering af en pop op-café, hvor man betaler med strøm
  • Nissan Electric Café markerer starten på Electrify the World – en nyt digitalt platform, som skal fremme kendskabet til og engagementet i elbiler og en bæredygtig livsstil

 

16.12.2016 - Nissan oplyser, at LEAF-ejerne i hele verden har nået en imponerende milepæl, idet de tilsammen har tilbagelagt utrolige 3 milliarder kilometer. Bilproducenten fejrer denne bekendtgørelse med lancering en ny digital platform – Electrify The World – og ved at åbne en pop op-café i Paris, hvor man betaler med strøm.

 

Caféen, hvor man betaler med strøm, er kun åben for offentligheden i kort tid fra den 16.–18. december i år. Nissan Electric Café tilbyder kunderne muligheden for at producere deres egen strøm ved hjælp af banebrydende teknologi. Derefter kan de bruge den producerede strøm til at betale for varer og serviceydelser, så de selv kan opleve den elektrificerede livsstil.

 

Pop op-caféen er udstyret med en række nye teknologier i tråd med Nissan Intelligent Mobility-visionen. Det drejer sig blandt andet om en xStorage-hjemmeenhed, som Nissan har udviklet i et samarbejde mellem den globale virksomhed inden for strømregulering Eaton. Med strøm fra brugte Nissan elbilsbatterier eller nye elbilsbatterier  giver xStorage Home forbrugerne bedre kontrol over, hvordan og hvornår de bruger strøm i deres eget hjem, så de kan undgå at købe strøm i perioder med dyre takster. Der tilbydes seks forskellige løsningsmuligheder, så kunden kan finde den helt rette løsning i forhold til lige nøjagtig deres behov. Kunder i Norge, Tyskland, Storbritannien og nu også Frankring kan forudbestille xStorage Home nu.

 

Gareth Dunsmore, som er Director of Electric Vehicles hos Nissan Europe, udtaler følgende: “Da vi introducerede verdens første masseproducerede elbil – Nissan LEAF, var det starten på en ny bølge af interesse for nul-emissions-teknologi, og bilen var første skridt på vores vej mod Intelligent Mobility. Siden da er vores elbiler blevet endnu mere populære, og i dag har vores LEAF-kunder nået en milepæl, da de tilsammen har kørt over 3 milliarder kilometer, og sparet udslip af næsten 500 millioner kg CO2*.”

 

”Men elbiler er kun ét element i Nissans vision. Vores café med strøm som betalingsmiddel er et perfekt udtryk for, hvordan vi potentielt kan revolutionere den måde, hvorpå vi producerer og bruger energi. Vi ønsker at give folk mulighed for selv at opleve, hvordan nye teknologier som eksempelvis xStorage Home kan være til gavn i deres tilværelse og bidrage til at gøre tilværelsen bedre for fremtidige generationer”.

 

Nissan har indgået partnerskab med en række teknologi- og energivirksomheder for at skabe denne pop op-café. Gæsterne kan gå på en korridor belagt med elektromagnetiske Pavegen-fliser, der genererer strøm, og de kan prøve en Pavegen fotokabine, hvor kunderne udfordres til at hoppe på fliserne og producere strøm nok til at tage et fotografi. Caféen er også udstyret med WeWatts barstole, hvor kunderne opfordres til at cykle, mens de sidder ned, indtil de har genereret en vis mængde strøm og belønnes med en drikkevare efter eget valg.

 

Åbningen af Nissan Electric Café er startskuddet til Electrify The World – en ny digital platform. Gennem mærkets netværk af sociale medier og hjemmesider vil Nissan anvende sin ekspertise fra næsten et årti med elbiler til at inspirere til nye samtaler om bæredygtighed og en mere grøn livsstil. Platformen giver også brugerne et forum, hvor de kan deltage i diskussioner, interagere med mærket og give deres meninger til kende. Formålet er at engagere mennesker i hele Europa og inspirere dem til at tage del i Nissans elektriske revolution og til at føre en mere intelligent og bæredygtig livsstil.

 

Nissan er en pioner inden for elbiler og introducerede i 2010 verdens første masseproducerede elbil – Nissan LEAF. I dag kører der over 275.000 eksemplarer af Nissans elbiler på vejene rundt om i verden, og 76.000 af disse kører på de europæiske veje. 

 

Du kan se mere om Nissans Electrify the World-kampagne og mærkets dedikerede engagement i sin Intelligent Mobility-vision her: https://www.nissan.co.uk/experience-nissan/electric-vehicle-leadership.html

 

 

*Totalerne er baseret på estimater fra Nissan’s Global Data Center (GCD) fra November 2016. Den totale kørselsdistance samt mængden af sparet CO2 udslip under kørsel i Nissan LEAF globalt er baseret på data indsamlet fra registrerede Nissan LEAF med NissanConnect EV, som svarer til ca. 50% af den totale salg globalt.

 

###

 

EATON NISSAN xStorage Home

På Nissan Electric Café kan gæsterne opleve en xStorage Home-enhed. xStorage Home-systemet er udviklet i samarbejde mellem Eaton, som er en virksomhed inden for strømregulering, og Nissan. Teknologien udnytter Nissans ekspertise inden for elbiler, og den er beregnet til at være et driftsikkert og prismæssigt overkommeligt energilagringssystem til de europæiske kunders private hjem. Nissan og Eaton har for nylig præsenteret hele programmet af xStorage Home-produkter, så kunderne kan vælge mellem flere produkter og finde det, der passer bedst til deres strømforsyningsbehov. Kunder i Norge, Storbritannien, Tyskland og Frankrig kan forudbestille xStorage Home nu, og andre europæiske markeder vil følge i de kommende måneder. Du kan se alle produkterne her:  www.eaton.eu/energystorage

 

PAVEGEN-GULVBELÆGNING

Et skræddersyet gulvsystem, som omdanner fodtrin til strøm og indsamler data. Når nogen træder på fliserne, får personens vægt elektromagnetiske induktionsgeneratorer til at forskyde sig, hvilket resulterer i en roterende bevægelse, som generer strøm uden for elnettet. Hver enkelt flise er udstyret med en trådlås API, som overfører analyser af disse bevægelsesdata i realtid. Pavegen har en vision om at omdefinere bæredygtigheden i byggebranchen. Byerne vokser med 1,5 millioner mennesker hver eneste uge – Pavegens teknologi opmuntrer datadrevne intelligente byer til at være mere bæredygtige.

Pavegen-teknologien er en introduktion til energiproduktionens univers på Nissan Electric Café, hvor den omdanner kraften fra gæsternes fodtrin til strøm. De elektromagnetiske fliser genererer strøm for hvert skridt, der tages.

http://www.pavegen.com/about

 

WeWatt – MENNESKEDREVNE CYKLER

Det genererer strøm, når vi træder i pedalerne. WeWatt omdanner energi fra kinetisk til mekanisk til elektrisk, når en person træder i pedalerne. WeWatt opmuntrer til mere aktivitet i løbet af dagen. Eksempelvis kræver det ca. 30 min. cykling at oplade en telefon – det svarer til den tid, der anbefales til daglig motion. Men i modsætning til WeWatts øvrige cykler, er fokus på caféen ikke fitness. Her skal cyklerne i stedet demonstrere elektricitetens værdi.

Barsædet på den stationære cykel vil få brugerne til at cykle, indtil de har opnået et forud fastsat mål. Ved hjælp af displayet og et digitalt interface til iPad vil brugerne blive opmuntret til at nå deres mål ved at cykle en vis distance og generere en vis mængde strøm. Når det blå symbol begynder at lyse, har brugeren nået sit mål, hvorefter vedkommende belønnes med en gratis drikkevare.

http://wewatt.com/

Udgivet af Nissan