27.03.2018Nissan Motor Co., Ltd. offentliggjorde i dag planerne om lancering af et stigende antal elektrificerede biler, udvidelse og udvikling af systemer til førerløs kørsel og fremskynde opkoblingsmuligheder i bilerne som en del af sin midtvejsplan Nissan M.O.V.E. to 2022.

 

En af målsætningerne for Nissan er at sælge 1 million elektrificerede biler – enten helt eldrevne modeller eller modeller med e-POWER-drivlinjer – årligt frem mod regnskabsåret 2022.

 

Som en del af Nissan M.O.V.E. to 2022 har virksomheden også følgende målsætninger:

 

  • Udvikling af otte nye helt eldrevne biler, som bygger på den succes, som den nye Nissan LEAF har opnået
  • Lancering af en offensiv med eldrevne biler i Kina under forskellige mærker
  • Introduktion af en elektrisk ”kei”-minibil i Japan
  • Tilbyde en global eldreven crossover-bil, som henter sin inspiration i Nissan IMx Concept bilen
  • Elektrificering af nye INFINITI-modeller fra regnskabsåret 2021
  • Udstyre 20 modeller på 20 markeder med autonom kørselsteknologi og
  • Opnå 100% opkoblingsmuligheder for alle nye Nissan-, Infiniti- og Datsun-biler solgt kernemarkederne med udgangen af planen 

 

Philippe Klein, Nissans Chief Planning Officer, sagde følgende: “Vores produkt- og teknologistrategi sigter mod at gøre Nissan til markedsleder inden for den udvikling, der sker inden for bilbranchen, teknologien og forretningsområdet. I vores bestræbelser har vi fokus på at levere Nissan Intelligent Mobility, de tre kerneelementer inden for elektrificering, selvkørende biler, opkoblingsmuligheder og ny mobilitetsservice.”

 

Klein, som holdt tale ved en mediebriefing sammen med de to Senior Vice Presidents Takao Asami og Ogi Redzic, som står i spidsen for de respektive projekter omkring selvkørende biler og onlinemuligheder, bekræftede, at midtvejsplanen fokuserer på at øge de samlede indtægter på årsbasis med 30% til 16,5 billioner yen med udgangen af regnskabsåret 2022. Virksomheden sigter også mod en fast overskudsgrad på 8% og et samlet cashflow på 2,5 billioner yen.

 

Klein lovede at udbygge platforms- og drivlinjeaktiverne hos Renault-Nissan-Mitsubishi med henblik på at støtte virksomhedens målsætninger.

 

 Elektrificering

 

Som en del af virksomhedens elektrificeringsstrategi vil Nissan ifølge Klein lancere en produktoffensiv i Kina, som føres an af en ny elbil i C-segmentet i år. Bilen bygger på teknologi fra Nissan LEAF. Produktoffensiven omfatter også en prismæssigt overkommelig elbil i Kina, der præsenteres af joint venture-alliancen eGT New Energy Automotive. Denne nye prismæssigt overkommelige elbil udvikles i fællesskab af alliancen og Dongfeng på en SUV-platform fra A-segmentet.

 

To yderligere elbilsvarianter forberedes også for Venucia-brandet.

 

Nissan vil også fortsætte med at udvide sin e-POWER-teknologi, som allerede tilbydes i Nissan Note og Nissan Serena i Japan. Mere end 129.000 Note e-POWER-modeller blev solgt i Japan i modellens første år, og mere end to tredjedele af Note-kunderne besluttede sig for e-POWER-modeller i stedet for basismodellen.

 

Nissan forventer, at elektrificerede biler - herunder eldrevne biler og e-POWER-modeller - vil udgøre 40 % af virksomhedens salg i Japan og Europa i 2022 og 50 % i 2025. I USA ligger forventningerne på omkring 20-30 % i 2025, og i Kina forventer man 35-40 %.

 

INFINITI vil fremskynde tendensen med elektrificering, hvor nye modeller enten er rent eldrevne biler eller bruger e-POWER-teknologi fra regnskabsåret 2021. I 2025 forventes det for INFINITI, at eldrevne biler udgør 50 % af mærkets globale salg.

 

Selvkørende teknologi

 

Som en del af sin strategi for systemer til førerløs kørsel, annoncerede Nissan planer om at udrulle ProPILOT-teknologien i 20 modeller på 20 markeder frem til 2022. I 2022 forventer virksomheden at sælge en million biler, der er udstyret med ProPILOT om året.

 

Dette vil blive fulgt op af forfining af ProPILOT, så systemet automatisk styrer kørsel i flere vognbaner samt bilens destinationer. De optimerede egenskaber bliver introduceret i Japan som et pilotprojekt inden for et år.

 

Asami sagde følgende: “På baggrund af Nissans tradition for at være blandt de første i verden til at præsentere nye sikkerhedsteknologier, fortsætter vi med at udvikle selvkørende biler, hvor føreren kan køre på alle former for vejstrækninger uden at skulle holde på rattet eller se på vejbanen. Vi har allerede flere biler på vejene med semi-selvkørende egenskaber end nogen anden bilproducent, og vi fortsætter med at lære af vores erfaringer, så vi kan overføre fordelene til kunderne. 

 

Onlinemuligheder og mobilitetsservice

 

Redzic annoncerede en målsætning om at tilbyde onlinemuligheder for alle nye Nissan-, INFINITI- og Datsun-biler solgt på vigtige markeder, og dette opnås gennem lancering af Alliance Connected Cloud.

 

“Alliance Connected Cloud vil give alle alliancens virksomheder mulighed for at integrere datastyringen for biler, som tilsluttes fremover, nu og allerede er tilsluttet – dette gælder nye modeller og de modeller, der allerede kører på vejene”, sagde Redzic. “Systemet vil understøtte infotainment-tjenester såvel som en enkelt kommunikationsmekanisme, som skal lette trådløse opdateringer for alle biler.”

 

Alliance Connected Cloud giver et grundlag for at kunne udvide online- og mobilitetsservice for Nissan, herunder robotstyrede samkørselstjenester.  Nissan testede sin første robotstyrede samkørselstjeneste benævnt ”Easy Ride” sammen med partneren DeNA tidligere i denne måned. Frem mod starten af 2020'erne sigter Nissan mod at tilbyde kommercielle tjenester direkte til kunderne.

Udgivet af Nissan