NISSAN FORSIKRING PÅ MARKEDET I SEPTEMBER
Nissan Nordic Europe Oy og If Skadesforsikring har indgået en samarbejdsaftale om en ny meget omfattende mærkeforsikring for Nissan. Den nye Nissan Forsikring indebærer, at skader repareres hos autoriserede Nissan-værksteder med originale Nissan-dele.
Vi har tilføjet mærkeforsikringen sådanne dækninger, som vores kunder i deres feedback har efterlyst. Dette er en meget fordelagtig bilforsikring for alle Nissan-ejere, siger Carsten Müller, den bilmærkeansvarlige hos If i Danmark.
Den nye Nissan Forsikring tilbyder kunderne en meget bred dækning, herunder motorskadedækning, udvidet totalskadedækning og lånebil mens kundens Nissan er på et autoriseret Nissan værksted.
Vi ønsker at tilbyde Nissan-købere en dækkende og tryg service, fortæller Peter Hal fra Nissan Nordic Danmark.
Den brede produktpakke omfatter også særlig glasdækning, som erstatter reparation af forruden uden selvrisiko og tab af bonus samt udskiftning af selve forruden uden tab af bonus.
Det er vigtigt for vores kunder at være sikre på, at der altid ved skadesreparationer anvendes autoriserede værksteder og originale reservedele, fremhæver Peter Hal.
Nissan Forsikring sælges til købere af nye og brugte Nissan-biler i alle Nissan-forretninger, samt til nuværende Nissan-ejere gennem Ifs salgskanaler.
Hos Nissan-forhandleren kan kunden få Nissan Forsikring særlig gunstigt. Kunden kan prøve det - til Intro-pris! Kunden får Nissan Forsikringen til favorabel præmie de første 6 måneder, hvorefter den på fordelagtige vilkår fornyes med en normal forsikringspræmie efter risiko, tilføjer Carsten Müller.
***
Nissan er en af verdens største og mest produktive virksomheder i bilbranchen. I sidste regnskabsperiode solgte Nissan globalt 3.483.000 køretøjer, hvoraf 539.773 køretøjer blev solgt i Europa. Selskabet beskæftiger over 135.000 personer.
Nissan Nordic Europe Oy er Nissans import- og marketingvirksomhed, der har aktiviteter i Finland, Sverige, Norge og Danmark samt fra og med den 1. april 2007 også i de baltiske lande. Virksomheden har ca. 180 medarbejdere, og dens domicil er i Keilaniemi i Espoo, Finland.
If er det ledende skadesforsikringsselskab i De Nordiske Lande med 3,6 millioner kunder i Norden og i Baltikum. I Finland er næsten hver tredje køretøj forsikret hos If. If hører til Sampo-koncernen.
Yderligere
oplysninger:
Peter Hal, Country Manager: tel. +45
39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com
Fulvio Graglia, PR Manager: tel. +45 39 10 00 33/40 19 02 16, fgraglia@nissan-europe.com
Carsten Müller, bilmærkeansvarlig, If Skadeforsikring: tlf. +45 70 12 24 24/61 36 53 21, carsten.muller@if.dk
Kommunikationschef Anja Talasmo, tlf. 0500 507 793, anja.talasmo@if.fi