NISSAN PÅ GENEVE MOTOR SHOW 2007
- Verdenspremiere på ny Nissan til Europa
- Omfattende fornyelse af 350Z blandt andet:
- Ny generation af VQ motoren
- Forbedret ydelse og drejningsmoment
- Nydesignet motorhjelm
- Nye farver ude og inde
- Nye Bridgestone Potenza dæk
Trappes, Frankrig (februar 2007) På biludstillingen i Geneve præsenterer Nissan en helt ny model målrettet det europæiske marked. Nissan’s Executive Vice President for Corporate Strategy and Product Planning, Carlos Tavares, præsenterer nyheden på en pressekonference kl. 11.15 tirsdag den 6. marts - den første pressedag på udstillingen. Ingen yderligere detaljer vil blive givet inden denne præsentation.
Ud over denne verdensnyhed viser Nissan en opdateret version af sportsvognen 350Z med forbedret ydelse.
Den nye version af 350Z har en forbedret udgave af 3,5 l. V6 motoren – type VQ35HR – hvor ydelsen er forøget til 315 HK (230 kW) ved 6800 omdrejninger i minuttet. Drejningsmomentet er 358 Nm ved 4800 omdrejninger i minuttet. Det maksimale antal omdrejninger er øget med 500, så motoren nu kan dreje op til 7500 omdrejninger i minuttet. Næsten 80 pct. af motoren består af nyudviklede dele. Resultatet er forbedret acceleration og hurtigere speederreaktion.
Den nye 350Z har fået dobbelt indsugning, øget funktionsområde af den variable ventilstyring og et nyt udstødningssystem, der hjælper til at mindske tilbagetrykket i udstødningen. Kombinationen af disse forbedringer har øget motorens drejningsmoment i det nederste og mellemste omdrejningsfelt.
Forsættes…
2/
For at nå en højere grænse for antallet af omdrejninger i motoren er smøringen af hovedlejer og krumtap forbedret. En ramme er tilføjet i bunden af motoren for at øge stivheden og mindske vibrationerne.
Kombinationen af en ekstra bankesensor, et asymmetrisk stempelmønster, øget køling af cylinderne og brug af iridium tændrør har forbedret tændingsforløbet. Samtidig er kompressionen øget fra 10,3 til 10,6, og kombinationen af disse ting har givet flere kræfter ved høje omdrejninger. Trods forbedringerne er vægten af motoren og benzinforbruget uændret, men motorens tyngdepunkt er sænket 15 mm.
For at gøre plads til den nye motor er motorhjelmen ændret en smule og minder nu om den oprindelige 240Z takket være en højere profil. 350Z har fået tre nye udvendige farver: Temper Orange - med nuancer der skifter efter lyset - Precision Grey og Night Blue.
Et nyt indtræk til kabinen er døbt Frost Grey. Det har en dæmpet farvetone, der giver kabinen et eksklusivt udtryk. Ud over det nye indtræk har 350Z fået aktive nakkestøtter, der mindsker risikoen for skader på nakken i tilfælde af en påkørsel bagfra.
350Z leveres nu med Bridgestone Potenza RE050A dæk.
Salget af den forbedrede Nissan 350Z begynder i Europa i løbet af foråret.
På Geneve Motor Show finder du Nissan standen på nr. 4150.1 i Hal 4.
----------------- XXXXXXXX ---------------
Kontaktinformation:
Peter Hal, Country Manager, Nissan Nordic Danmark: +45 39 10 00 25/40 96 99 00
Fulvio Graglia, PR Manager, Nissan Nordic Danmark, tlf : +45 39 10 00 33/40 19 02 16