NCAP position statement_dk

Udtalelse om Nissan Navara Euro NCAP testresultat.

 

Nissan beklager resultaterne af den seneste Euro NCAP crash-test, hvor scoren for Nissan Navara model 08 blev kompromitteret af en forsinkelse i udløsningen af bilens airbags. Nissan afventer spændt, at Euro NCAP offentligør resultatet af re-testen af Navara, hvor bilen var udstyret med opgraderet airbag-kontrolenhedssoftware.

 

Nissan vil gerne understrege, at airbag-problemet knytter sig til et begrænset antal af Navara model 08, som blev produceret mellem maj og december 2007. Der er intet problem med airbag-kontrolenheden i Navara-modeller, der er produceret fra lanceringen i 2005 og frem til maj 2007.

 

På baggrund af resultatet af den første test udviklede Nissan efter samråd med Euro NCAP straks en opdatering til softwaren bag airbag-kontrolenheden for at sikre, at airbaggen yder præcist i forhold til designspecifikationerne. Denne opdatering blev sat i produktion i december 2007. Sideløbende med dette blev en servicekampagne i december 2007 lanceret for Nissan Navara model 08, hvor alle model 08-kunder blev inviteret til at få de opdaterede airbag-kontrolindstillinger installeret i deres biler hos deres Nissan forhandler.

 

For at opnå Euro NCAP’s godkendelse af effekten af softwareopdateringen har Nissan tidligere i denne måned sendt en Navara model 08 med modificeret airbag-kontrolenhed til re-test hos Euro NCAP. Nissan ser nu frem til offentliggørelsen af disse resultater i de kommende uger. Nissan venter spændt på Euro NCAP’s bekræftelse på, at modifikationerne fuldt ud har løst problemet med airbag-udløsningen, og Nissan er overbevist om, at bilen vil opnå en konkurrencedygtig score.

 

Nissan har i samråd med Euro NCAP desuden gjort det muligt at udvide servicekampagnens rækkevidde til at inkludere alle Nissan Navara-modeller produceret siden lanceringen i 2005 for at tilbyde den optimale service og beroligelse til alle Navara-kunder. Derfor er Navara-ejere siden sidste uge blevet inviteret til at besøge deres forhandler for at få den opdaterede software installeret i deres biler.

 

Brian Carolin, Senior Vice President for Nissan i Europa udtaler: "Hos Nissan tager vi bilens kvalitet og integritet ekstremt seriøst. Så da problemet med den lidt forsinkede airbag-udløsning på Navara model 08 blev identificeret, udviklede vi øjeblikkeligt en løsning. Vi har desuden også igangsat en servicekampagne, hvor vi inviterer alle ejere til at få installeret en opdateret software til airbag-kontrolenheden i deres biler, så disse bilejere fortsat trygt kan anvende og glæde sig ved deres Navara. Vi opfordrer Euro NCAP til at offentliggøre resultatet af re-testen af Navara model 08 så snart, de har det."

 

Nissan er fortsat dybt engageret i bilernes integritet i relation til alle produkter og understreger, at Nissan Qashqai hos Euro NCAP opnåede den maksimale femstjernede klassificering for beskyttelse af voksne passagerer, med den højeste score, der nogensinde er opnået for et køretøj. Qashqai blev tildelt 36,83 point ud af maksimalt 37 point og modtog næsten højest mulige score i Euro NCAP’s skrappe frontal- og side-sammenstødstest, ligesom den opnåede fuld score for sin påmindelse om sikkerhedssele.

 

HVIS DU ØNSKER MERE INFORMATION, SÅ KONTAKT VENLIGST:

 

Peter Hal, Country Manager tel. +45 39 10 00 25/40 96 99 00

Fulvio Graglia, PR Manger tel. +45 39 10 00 33/40 19 02 16´

 

 

Udgivet af Nissan