FORBEDRET KVALITET OG UDSTYR TIL NISSAN      PATHFINDER OG NAVARA

 

·                    Nyt fælgdesign og to nye farver, hvilket gør bilerne mere raffinerede.

·                    Forbedringer i kabinen, som giver bilerne et diskret, sofistikeret præg.

·                    Forbedret håndfrit Bluetooth mobiltelefonsystem.

·                    Nyt skræddersyet Bose premium audiosystem med 10 højttalere.

·                    Montering af Uphill Start Support på Pathfinder med manuel      gearkasse.

 

Der er foretaget store ændringer på Pathfinder og Navara pickup for at opretholde deres position som den foretrukne SUV og pickup i Europa.

 

For at understrege Pathfinder og Navaras stærke og robuste design er der blevet tilføjet to nye farver til udvalget. Man vil kunne vælge en karakteristisk rød med navnet Emotion Red. Det er en iøjnefaldende, stærk farve, som øger bilernes tilstedeværelse og kvalitetsindtryk.

 

Grey Beige er den anden af de nye farver, og den giver Pathfinder og Navara et præg af høj kvalitet og klassisk elegance.

 

Med et nyt design af 17” aluminiumsfælge med seks eger er der skabt yderligere forbedringer til bilernes ydre. Desuden er bilernes sidespejle nu indfarvede på SE og krombelagte på LE. Ud over at sidespejlene fås enten indfarvede eller krombelagte har de nu integrerede blinklys og udstigningslys, som oplyser området omkring bilens døre.

 

Bilerne er også blevet videreudviklet med forbedringer til kabinen, udstyret og bagagerummet. Det første, ejerne vil opdage, når de åbner døren, er de nye aluminiumspaneler på fordørene og bagklappen på SE og LE på Pathfinder (LE på Navara), som giver en ekstra fornemmelse af høj kvalitet.

 

På de nævnte modeller er der også belysning i fodrummet, hvilket er en anden typisk egenskab for biler af høj kvalitet. Kunderne vil blive glade for den bløde lak, som midterkonsollen i aluminiumslook har fået, og som gør, at kabinens kvalitet kan fornemmes.

 

I Pathfinders bagagerum er måttens kvalitet og tykkelse blevet forbedret, hvilket styrker den overordnede fornemmelse af kvalitet inde i bilen.

 

Bluetooth mobiltelefonsystemet er også blevet forbedret for at øge komfortniveauet og sørge for, at førerens opmærksomhed afledes mindst muligt.  Systemet er integreret i audioenheden, så lydstyrken automatisk reduceres, når telefonen ringer. Displayet viser nummeret på den, der ringer. Systemet har en telefonbog med hukommelse til 100 navne og numre samt forbedret digital signalbehandling, som giver høj lydkvalitet.

 

Desuden fås Bluetooth telefonintegrationen nu til alle Pathfinder og Navara modeller.

 

Som ekstraudstyr til Pathfinder fås nu også et skræddersyet premium Bose audiosystem. På baggrund af samarbejdet med Bose om produkter som 350Z og Murano har Nissan sammen med den førende leverandør af audioudstyr udviklet et audiosystem specielt til Pathfinder.

 

Systemet har 10 højttalere, som er fordelt således: to i instrumentpanelet, to i fordørene, to i bagdørene, to i bagklappen og to bashøjttalere, som er designet til at passe ind i siden af bagagerummet. Ud over det anvender systemet Boses Digital Signal Processing-teknologi og har en seks kanalers equalizer. Det sikrer, at lyden optimeres i forhold til akustikken i Pathfinders kabine, hvilket giver en lydkvalitet, som normalt kun opleves i luksusbiler – eller koncertsale.

 

Som supplement til de allerede imponerende off road-egenskaber er Pathfinder med manuel gearkasse nu udstyret med Uphill Start Support (USS). USS gør det let for føreren at sætte i gang på stigninger uden risiko for, at bilen ruller tilbage. Når systemet er aktiveret, holder det Pathfinders bremser i tre sekunder, efter at bremsepedalen er sluppet, hvilket giver føreren tid til at træde på speederen og slippe koblingen, så igangsætningen bliver let. Systemet fås allerede til Pathfinder med automatisk gearkasse.

 

Salget af de forbedrede Pathfinder og Navara i Europa begynder ved udgangen af juni, afhængigt af markedet.

Udgivet af Nissan