15. juli 2020 – Den helt nye Nissan ARIYA er den første masseproducerede elektriske crossover, der er udviklet og bygget i Japan. Med udgangspunkt i ARIYA konceptbilen, som blev vist på Tokyo Motor Show i 2019, er det den første model, der viser Nissans nye logo på elbiler – første skridt mod en nye æra med avanceret elektrificering, nyt interiør og trådløs intelligens.

Ledet af Senior Vice President Global Design Alfonso Albaisa, Executive Design Director Satoru Tai og Senior Design Director Giovanny Arroba, startede Nissans designere fra begyndelsen med at give ARIYA en japansk identitet, der udstråler den flotte stil og præstationerne. De tog derfor udgangspunkt i japanske filosofier og tilføjede dem til den helt nye elbil på en unik Nissan måde.

"Vi ønskede at sikre, at bilens sjæl reflekterer vores karakteristiske japanske DNA på en simpel men alligevel kraftfuld og moderne måde", udtaler Albaisa. "Vi kopierede "Timeless Japanese Futurism" og tilføjede nogle japanske nøgleord til inspiration for vores globale design team. Målet var, at de skulle give ARIYA en ultra elegant, trådløs, skarp og kraftfuld form".

Nissan ARIYA: tager form gennem en fundamental japansk tilgang

Omotenashi (Japanese script: "おもてなし")

Traditionel definition: At tilbyde mere end der forventes på nuværende tidspunkt, på nuværende sted og kun til dig (et uforventet niveau af gæstfrihed og service)

Omtenashi betyder, at man tilbyder sine gæster et overraskende højt niveau at gæstfrihed, hvor man forudser deres behov og tilfredsstiller dem. Det er en måde at udtrykke, at dette øjeblik er skabt kun for dig.

Albaisa: "Dette er et vigtigt udsagn i definitionen af vores japanske DNA. Vores næste bølge af produkter fokuserer ikke kun på imponerende styrke, komfortfunktioner og eksklusive materialer. Den redefinerer hele køreoplevelsen – lige fra det at gå hen til ARIYA som at køre den, leve med den og forbedre hverdagen på en frisk og spændende måde. Med ARIYA tolkede vi omotenashi på en moderne, digital måde. At være betænksom er hovedbudskabet i denne tradition. F.eks. hvis en fører går ind i ARIYA er alle ikoner slukkede, og kun startknappen lyser og venter på at føreren sætter igang. Når knappen aktiveres, kommer ikonerne langsom til live inklusiv en startmenu på det grafiske interface. Hvad angår interface'et selv, tilbyder de dobbeltkurvede og den store skærm i forruden vigtig information i et letforståeligt format, og kontakterne er lige, hvor de skal være. Som supplement til vores fine funktionalitet, har vi skabt en belysning i bilen, der giver en lounge-agtig atmosfære.

Iki (Japanese script: "")

Traditionel definition: Avanceret med en enkel, frisk følelse

Den mest anvendte oversættelse af iki er "chic". Men for Nissans designere repræsenterer det at skabe noget nyt og avanceret, der adskilder sig fra det nuværende udtryk.

Tai: "Iki er måske den bedste måde at beskrive ARIYA, da det henviser til bilens avancerede design og teknologi. Iki beskriver en genopfindelse af, hvordan vi kommunikerer med en bil med nytænkning af teknologi til opkobling. Det beskriver også måden, vi ser ændringer i et eksisterende bil-segment. Iki er det modsatte af at være oversmart og pralende, som typisk følger med ny teknologi. I forbindelse med ARIYA kan iki fornemmes i bilens stærke udvendige udtryk samt smukke ydre. F.eks. den skarpe sektion på bilens front og markeringerne, der løber fra skulderen i en enkel linje, gør designet unik. Inde i bilen har styringen af klimakontrollen et "forsvindende" design, der gør det næsten usynlig på det glatte instrumentpanel, når det ikke anvendes. Selvom klimakontrol kontakterne er integrerede, gør deres haptiske udformning, at man føler, man faktisk trykker på en knap, når det skal aktiveres. Det er iki i sin fulde form."

Kabuku (Japanese script: "傾く")

Traditionel definition: En fræk, anderledes udtryksform, der går mod strømmen

Kabuku er en reaktion på social skik, brug og orden. Det omfavner det mærkelige og uortodokse som en oprører, men på en positiv måde. Ved at tænke anderledes repræsenterer det noget, der kun kan komme fra en leder, eller en der har mod på at tage risici.

Tai:"Hos Nissan har vi mod på at gå mod normen – ikke kun når det drejer sig om inspiration til design, men også at opfinde nye måder at udvikle og konstruere, så vi løfter førerne og passagerernes oplevelse. Vi ser på det, som det er, og hvad det kunne være. Man kan se spor af kabuku allerede, når man nærmer sig ARIYA. Som elbil udnytter den de muligheder for brug og design, det giver. F.eks. frontgrillen er genskabt som et skjold, der nu indeholder teknologi til beskyttelse samtidig med, at det giver mulighed for at øge førerassistancen. Forkofangeren har luftdyser der forbedrer aerodynamiken, uden det forstyrrer ydret. Dette er bare nogle få eksempler på, hvordan vi går ind i fremtiden, som er mere intuitiv og trådløs opkoblet, samt hvordan vi bruger en enkel og simpel tilgang med et unikt japansk elbils-designsprog.

Ma (Japanese script: "")

Traditionel definition: En beherskelse af rum/plads ved at respektere konstruktionen (forhold mellem tid og rum).

Grundlæggende er ma en beherskelse af rummet ved at benyttet ukomplicerede evner og teknik.

Albaisa: I forbindelse med arkitektur er ma en form for japansk minimalisme, der som udgangspunkt fokuserer på harmoni med elementerne. Såvel eksteriøret som interiøret reflekterer denne tankegang. Kastes et blik på eksteriøret ses en enkel, dynamisk linje fra fronten til bagenden. Faktisk er formerne, der fremkalder denne linje, meget skulpturelle, og det giver linjen et kunstnerisk udtryk. Interiøret er minimalt. Det reflekterer kundernes hverdag. Vores ingeniører har mindsket kompleksiteten ved at lade funtionerne indgå i de dekorative elementer, og har dermed skabt en følelse af overraskende meget og spændende plads.

Sei (Japanese script: "")

Traditionel definition: Intelligent håndtering af strukturer og detaljer

Hvis ma er herskeren af rum, er sei hvordan det opnås. Det kan gøres i form af intelligent håndtering af design, et element eller en funktion.

Albaisa: "Designere leder altid efter intelligente måder at få et mere enkelt fysisk resultat af et designudkast. I forbindelse med ARIYA er sei udtrykt i form af linjerne, der løber på siden af bilen. Når de ses samlet, giver det en følelse af ma. Baglygterne omfatter en smuk funktion udformet som et enkelt horisontalt bladmotiv. I kabinen er sei repræsenteret med de haptiske kontakter, der er integreret i instrumentpanelet med minimale ikoner og mellemrum mellem kontakterne, uden det går ud over betjeningen. De ser enkle ud, men indeholder teknologi der magisk kommer til live, når føreren har brug for det."

Utsuroi (Japanese script: "移ろい")

Traditionel definition: Flydende/foranderlig og asymetrisk, skabt af naturen.

Nissans design team anvendte dette nøgleord som essensen i deres inspiration ved at indbefatte naturens foranderlige evne til at skabe nye former med en følelse af formål og balance.

Tai:"Eksempler på utsuroi kan ses overalt på ARIYA. Der er faste men alligevel flydende eksteriør former. Særligt bagpanelerne og den enkelte linje, der følger bilen rundt, giver designet et uhæmmet udtryk, der gælder hele bilen. Indenfor giver det lange ubrudte instrumentpanel et svævende udtryk. Interiør elementer som intelligent lys og kobber såvel fremme som bagi bilen samler udtrykket".

Engawa (Japanese script: "縁側")

Traditionel definition: Det udefinerede rum mellem inde og ude; rummet mellem her og der.

Traditionelle japanske bygninger har en smal gang rundt om huset. Denne kaldes engawa og kan være åben eller lukket, som en veranda. Det repræsenterer et sted eller et udefineret rum mellem ude og inde, mellem hvor du befinder dig, og hvor du er på vej hen. Nissan opfatter dette udover det fysiske, og det omfatter den digitale information, og hvordan vi interagerer med det i og udenfor bilen.

Tai: "I Nissan ARIYA er engawa udtrykt med den information, der er i og udenfor bilen. Et eksempel er skærmens mulighed for bevægelse, der giver os information fra forskellige kilder via tryk fra vores fingre og fornemmelsen af tid gennem det digitale 3D rum.

Andon (Japanese script: "行燈")

Traditionel definition: En japansk lampe af papir, der giver et blødt lys.

Andon er en papirlampe, der blev anvendt i hjemmet helt tilbage fra samurai tiderne. Lampen består af en ramme af træ med et tyndt lag papir udenpå. Et lys inde i lampen giver et blødt lys til omgivelserne.

Arroba: "Andon-lyset i ARIYA giver en afslappet, eksklusiv atmosfære and fremhæver det åbne fodrum samt dørene. På indersiden af fordørene og under instrumentpanelet giver skæret fra andon et beroligende og imødekommende indtryk".

Kumiko (Japanese script: "組子")

Traditionel definition: En traditional japansk teknik i f.m. tremmeværk i træ

Kumiko er et komplekst, smukt geometrisk mønster, der er anvendt i generationer. Og kun de dygtigste håndværkere kan udføre det.
Arroba: "En genopfindelse af kumiko mønsteret kan ses på skjoldet, som erstatter kølergrillen, der ville have været på en benzinbil. Det komplicerede kumiko mønster fremhæver den elektriske V-formede signatur og er placeret lige under skjoldets glatte overflade. Kumiko er også brugt inde i Nissan ARIYA og omslutter skæret fra andon lyset".

# # #

Om Nissan Motor Co., Ltd.
Nissan er en verdensomspændende bilkoncern som sælger mere end 60 bilmodeller under mærkerne Nissan, INFINITI og Datsun. I regnskabsåret 2017, solgte koncernen 5,77 millioner biler i verden og nåede en omsætning på 11,9 billioner yen. Den 1. april 2017 startede virksomheden Nissan M.OV.E. frem mod 2022, en seks års plan med en målsætning om 30% forøgelse af den årlige omsætning til 16,5 billioner yen i slutningen af regnskabsåret 2022. Dette skal opnås sammen med et akkumuleret frit cash flow på 2,5 billioner yen. Som del af Nissan M.OV.E. mod 2022 planlægger firmaet at øge førerpositionen inden for elektriske biler, blandt andet symboliseret ved verdens mest solgte elbil i historien – Nissan LEAF. Nissans hovesæde i Yokohama, Japan, administrerer seks markeder: Asien og Oceanien; Afrika, Mellemøsten og Indien; Kina; Europa; Latinamerika og Nordamerika. Nissan beskæftiger 247.500 personer i verden og har været partner med den franske bilproducent Renault siden 1999. I 2016, opkøbte Nissan 34% af aktierne i Mitsubishi Motors. Renault-Nissan-Mitsubishi er i dag verdens største bilfabrikant-alliance, med et samlet årligt salg i 2017 på 10,6 millioner biler.

Om Nissan Europe
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. I 2018 blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret ca. 600.000 biler inklusive de prisbelønnede crossover-modeller, varebiler og Nissan LEAF, som er Europas mest sælgende elbil i 2018. Med en målsætning om nul udledning af emission og nul dødsulykker på vejene, er Nissan godt på vej med deres Intelligente Mobilitets vision. Som grundlag for al produkt og teknologi-udvikling, er denne 360 graders tilgang til fremtidig mobilitet hjørnesten i virksomhedens beslutninger, om hvorledes biler skal drives, føres samt integreres samfundet.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 175 mennesker. nissan.dk/

For yderligere information om vores produkter, services samt arbejde med bæredygtig mobilitet, besøg venligst vores hjemmeside på nissan-global.com. Du kan også følge os på Facebook og YouTube.

###

Ønskes yderligere information, kontakt venligst:
Strøby Ann, Communications Manager
Tel +4539100023
AStroby@nissan-europe.com

Udgivet af Nissan