15. MARTS 2007

NISSAN FREMSKYNDER UDVIKLING AF

INTELLIGENTE SYSTEMER TIL TRAFIKSTYRING

Nissan står bag et avanceret kommunikationssystem mellem biler og infrastruktur. Formålet er at mindske risikoen for trafikulykker og øge fodgængersikkerheden

TOKYO--Nissan Motors Co., Ltd. har i dag offentliggjort, at selskabet påbegynder næste testfase af det intelligente kommunikationssystem (ITS), der understøtter kommunikation mellem biler og trafiksignaler. Nissan installerer en række avancerede trafiksignaler på det lukkede område ved det tekniske center i Japan i Kanagawa Prefecture*. Formålet er at indsamle data fra flere hundrede ansattes biler, der deltager i projektet.

De avancerede trafiksignaler skal hjælpe til at mindske ulykker og gøre trafikafviklingen mere smidig – navnlig ved lyskurve – hvilket også er til gavn for brændstofforbruget. Siden oktober 2006 har Nissan udført en række eksperimenter under ITS projektet i Kanagawa for at afprøve mulighederne for at mindske antallet af trafikulykker og forbedre trafikafviklingen.

Det lukkede området på Nissans fabriksanlæg er udstyret med veje og trafiksignaler, som svarer til trafikken på det offentlige vejnet. Testforløbet skal analysere data indsamlet fra biler og trafiksignaler på området.  

Vejnettet på Nissans tekniske center består blandt andet af to store hovedgader. Denne ene på to kilometers længde løber øst-vest og den anden på én kilometers længde løber nord-syd. Begge veje gennemskæres af en række forbindelsesveje og stier, der er udstyret med trafiksignaler og optiske sensorer, som forsyner ITS systemet med informationer. Trafikdata indsamles fra ansattes biler og busserne, der kører på området, uden at føreren skal foretage sig noget, og uden at det er nødvendigt at aflæse instrumenter i bilerne. For at sikre dataoplysninger til brug for navigationsprogrammet i testfasen skal flere hundrede af de ansattes biler udstyres med et informations- og kommunikationssystem.    

Der er flere formål med Nissans projekt. Det ene er at mindske antallet af ulykker med fodgængere involveret. Det sker ved at trafiksignalerne prioriterer fodgængere, når de skal krydse en vej.

På baggrund af trafikintensiteten optimerer systemet tidsperioden, som fodgængerne har til rådighed for at krydse vejen. Af og til har fodgængeren tendens til at ignorere et rødt lys, hvis de ikke kan se biler i nærheden, hvilket øger risikoen for ulykker. Nissans testprogram skal bidrage til bestræbelserne på at mindske risikoen for den slags uheld.

I dagtimer med mindre trafikintensitet er fodgængernes lys konstant grønt, mens bilerne mødes af et rødt lys ved fodgængerpassager. Når bilen nærmer sig lyssignalet, udveksler bilens kommunikationssystem oplysninger med trafiksignalet, der efterfølgende giver bilisten grønt lys. Denne form for trafikstyring højner fodgængersikkerheden, fordi fodgængerne altid har fortrinsret.  

Når en bilist sætter farten ned før et kryds, sørger systemet for at synkronisere trafiksignalet og tidsforløbet af det grønne lys med bilen, så der bliver færre stop og accelerationer til gavn for brændstoføkonomien navnlig ved bykørsel. Testforløbet omfatter også en virtuel skolevej**, hvor bilister, der kører for stærkt, advares af et display i bilen.    

Et andet formål er at mindske risikoen for ulykker, som skyldes, at bilisterne overser lyssignalerne. Det kan ske ved at indbygge et advarselssystem for trafiklys i bilen, så føreren advares, når bilen nærmer sig et trafiksignal.

En advarsel for trafiksignal tændes automatisk, når bilen er inden for en bestemt afstand af lyskurven. Alarmsystemet er allerede i test på offentlige veje som en del af ITS projektet i Kanagawa. Det kommende testprogram på Nissans tekniske center skal vurdere effektiviteten af alarmsystemet. For at minimere risikoen for ulykker som følge af, at bilister overser trafiksignalerne, afprøver Nissan forskellige niveauer for advarsler og også et system, der griber aktiv ind, hvis føreren overhører advarslerne.

En tredje fordel ved intelligent trafikstyring er muligheden for at lette trafikafviklingen omkring et lyssignal.

Et rødt lys skaber ofte trafikkøer, og Nissan optimerer derfor ITS til at afpasse tidsintervallet mellem de røde og grønne lys, så det automatisk tilpasses den aktuelle trafikbelastning i det pågældende lyskryds. Forsøget omfatter også bestræbelser på at sikre synkronisering mellem flere trafiksignaler, så trafikken kan blive mere flydende ved at undgå mange opbremsninger og accelerationer.

Nissan håber at kunne bidrage til, at der sker færre trafikulykker og til at lette trafikafviklingen på vejene, så der bliver færre køer. Selskabet er åben overfor samarbejder med myndigheder, der ønsker at afprøve systemerne i ITS projektet på offentlige veje

Nissans grønne 2010 program, der blev offentliggjort i december 2006, handler blandt andet om at anvende ny teknologi til at mindske udslippet af kuldioxid fra biler og fabriksanlæg. ITS projektet i Kanagawa bidrager til 2010 programmet ved at forbedre trafikafviklingen og dermed sikre bedre brændstofudnyttelse i trafikken.

*: Nissan Technical Center (Okatsukoku, Atsugi, Kanagawa Prefecture) er Nissan's hovedsæde for forskning og udvikling herunder udvikling af nye produkter og produktionsteknologier.

**: Den virtuelle skolevej bliver lagt i området omkring March Land, som huser en legeplads og børnehave, som de ansatte kan bruge til deres børn i dagtimerne.

###

Ønskes yderligere information, kontakt venligst:

 

 

NNE Danmark

 

Country Manager Peter Hal, +45 39100025/40969900 phal@nissan-europe.com

 

PR Manager Fulvio Graglia, +45 39100033/40190216 fgraglia@nissan-europe.com

 

Udgivet af Nissan