Flyvende start til ny Nissan Qashqai

 Flyvende start til ny Nissan Qashqai

 

Efter blot en måned på markedet tegner der sig en lys fremtid for den nye Nissan Qashqai, som danskerne har modtaget med åbne arme. Allerede nu opleves stor popularitet hos landets forhandlere.

 

Chef for Nissan i Danmark, Ralph Gonsalves udtaler: "I Danmark alene har vi allerede modtaget mere end 2300 kundeordrer, hvilket er langt over de mest optimistiske forventninger".

 

Til sammenligning var total salget for hele året af den tidligere, ligeledes meget populære Qashqai model på ca. 3.300 biler. Og det er ikke kun i Danmark, den nye Qashqai er blevet vel modtaget. Den høster stor popularitet i hele Europa.

 

Han fortsætter: "Vi ser en stort set ligelig fordeling i salget mellem de forskellige motorvarianter. Alle med fremragende brændstofsøkonomi på op til 26,3 km på literen. En smule overraskende, men også glædeligt er, at over halvdelen sælges i højeste udstyrsniveau, Tekna. Den tager sig naturligvis godt ud med de flotte 19" alufælge, og det omfattende standardudstyr, der normalt er forbeholdt biler i luksusklassen herunder diverse sikkerhedssystemer. Så det er måske ikke så underligt alligevel".

 

Den nye Qashqai kan fås i tre motorvarianter i energiklasserne B til A+. En 1.2 DIG-T benzin motor med 115 hk, en 1.5 dCi diesel motor med 110 hk og en 1.6 dCi med 130 hk. Værd at nævne er, at varianten med 1.6 dCi motor nu kan trække 1.800 kg anhængervægt.

 

"Vi glæder os meget over denne succes. Den er en vigtig brik i vores mål om i 2014 at fortsætte den flotte vækst, vi opnåede fra 2012 til 2013, hvor Nissan i Danmark formåede at skabe en salgsstigning på mere end 30%", slutter en glad Ralph Gonsalves.

 

###

Om NISSAN EUROPE 

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 14.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 635.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan LEAF er verdens mest populære bil med en kundetilfredshed på 97%. Samtidig ønsker hele 95% af kunderne at anbefale bilen til deres omgangskreds. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

 

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 181 mennesker.

Udgivet af Nissan