• Den nye Nissan LEAF er nu overleveret til den første danske kunde
  • Stadig overvældende interesse fra danske privatkunder
  • Nu 18.000 bestillinger på den nye LEAF i Europa

 

02.03.2018 – Onsdag den 21. februar modtog den første danske nye LEAF kunde sin længe ventede bil. Pernille og Nikolaj havde købt deres nye LEAF – vel at mærke uden at se eller prøvekøre den inden – hos Poul Michaelsen Automobiler i Køge.

 

Marketingchef hos Nissan i Danmark, der var til stede ved leveringen, udtaler: ”Pernille og Nikolaj er drevne elbilister, derfor var valget af en elbil ikke et stort skridt for dem. De var nogle af de første kunder overhovedet, der bestilte den nye LEAF; nemlig allerede den 3. oktober, hvor vi første gang viste bilen og lancerede priserne her i Danmark. De havde forinden fundet ud af, at alt andet ved den nye LEAF passede perfekt til deres behov. Da prisen så også passede og det gode tilbud om gratis strøm kom oveni, rykkede de hurtigt.”

 

Overvældende interesse fra privatkunder

 

Interessant er det, at vi i Danmark allerede nu (pr. 1. marts) har modtaget 279 kundeordrer, hvoraf de 184 er fra privatkunder. Til sammenligning solgte vi blot 14  af den tidligere generation LEAF til privatkunder i 2016 og 2017. Så det tyder på, at vi går nye tider i møde med den nye Nissan LEAF.

 

De mange kundeordrer er kommet siden den nye Nissan LEAF havde verdenspremiere først  i Japan i starten af september og sidenhen med europæiske specifikationer og intropris på en kampagnemodel i Oslo i starten af oktober.

 

Der er nu bestilt over 18.000 eksemplarer af bilen i Europa, og 13.000 af de ordrer blev allerede afgivet, før bilen var kommet ud i forhandlernes showrooms. På nuværende tidspunkt sælges der en ny LEAF hvert 12. minut i Europa.

 

Fra kr. 263.880 (inkl. levering) inkl. to års gratis strøm med ladeboks

 

Nissan er nu klar med salg af det fulde modelprogram på den nye LEAF. Priserne starter ved kr. 263.880 inkl. levering vel at mærke inkl. to års gratis strøm m/ladeboks.

 

Nissan LEAF kan ses og prøves hos landets Nissan forhandlere til Åbent Hus i weekenden 17. og 18. marts. Men den er til salg allerede nu, og  priserne på det fulde modelprogram kan ses på nissan.dk.

 

Forslag til billedtekst:

 

På billedet ses fra venstre kunden: Pernille, Silje Michaelsen fra Poul Michaelsen Automobiler i Køge, kunde: Nikolaj samt marketingchef hos Nissan Danmark: Steffen Nederby Høj.

Udgivet af Nissan