Den kan trække en indisk elefant

 

Nissan Navara er kommet til Danmark

 

Nu er den nye Navara endelig kommet til Danmark. Navara er med sit høje komfortniveau og plads til både passagerer og fx et par mountainbikes en perfekt makker for de aktive. Samtidig har Navara kræfter nok til at trække en indisk elefant og dermed mere end nok til de professionelle brugeres behov.

 

Med Navara kombinerer Nissan det bedste fra en pickup – robusthed, kræfter og lad – med det bedste fra den moderne 4x4 – terrænegenskaber, sikkerhed og komfort. Resultatet er en bil, der ikke er som nogen anden.

 

Privatpersoner med et aktivt liv vil få den perfekte makker i Navara – her kan båden sættes på krogen og et par mountainbikes lægges på ladet. For professionelle er Navara en robust, fleksibel og megastærk arbejdsmaskine med et komfortniveau, der gør arbejdsdagen til en behagelig oplevelse.

 

”Navara er et nyt tilbud. Navara retter sig både mod privatpersoner, der bevæger sig væk fra asfaltvejene en gang imellem fx mountainbikes eller klatregrej på ladet, men også mod professionelle, der ønsker en robust arbejdskollega med ekstra trækkraft,” siger Fulvio Graglia, PR-ansvarlig for Nissan i Danmark.   

 

Nissan Navara er udstyret med en 2,5 liters turboladet dieselmotor med direkte indsprøjtning. Den kraftigste udgave har 171 hk og et drejningsmoment på hele 430 Nm. Det er nok til a have tre tons på trækkrogen - eller en mindre indisk elefant. Den lidt mindre udgave har 144 hk og et drejningsmoment på 356 Nm. Begge har dieselpartikelfilter.

 

Som noget nyt har Nissan i forbindelse med lanceringen af Navara etableret Camp Navara, hvor journalister, forhandlere og kunder har haft mulighed for at få en lidt sjovere smagsprøve ved at køre bilen på en speciel terrænbane ved Lederborg Slot.

 

 

d. 18.01.2006

 

Billeder: http://www.nissaneurope-newsbureau.com

Udgivet af Nissan