Qashqai Euro NCAP final_da

 

 

    NISSAN QASHQAI BELØNNET MED FEM STJERNER AF EURO NCAP

--rekordhøj score i passagerbeskyttelse--

 

TRAPPES, Frankrig (23. maj 2007) — Nissan Motor Co.’s populære nye QASHQAI er blevet belønnet med de maksimale fem stjerner for passagerbeskyttelse i henhold til European New Car Assessment Programme (Euro NCAP), og det med den hidtil højeste score for nogen bil.

 

QASHQAI, som kom på markedet i Europa tidligere på året, blev tildelt de maksimale 37 point af den uafhængige crashtest-organisation. I den forbindelse scorede bilen maksimumpoint i front- og sidekollisionstests, ligesom den scorede maksimumpoint for selealarmer.

 

Bilen blev desuden belønnet med hele fire stjerner i kategorien ”sikkerhed for børn”. Ingen biler i klassen har endnu fået de maksimale fem stjerner.

 

“QASHQAI er en dynamisk udseende og kompakt crossover, der forener de bedste egenskaber fra en traditionel familie-hatchback med formåen og praktiske egenskaber fra en 4x4, fortæller Brian Carolin, senior vice president of sales and marketing hos Nissan Europe. “Det er mig en stor glæde at kunne meddele, at QASHQAI også er en af de sikreste biler i verden.”

 

I kategorien “fodgængervenlighed” fik bilen to stjerner, hvilket er det samme som de fleste andre biler, der er testet af Euro NCAP, og der manglede kun 0,38 point for at få stjerne nummer tre. Ingen bil i klassen har endnu fået de maksimale fire stjerner.

 

Det er gået stærkt for QASHQAI, og der er allerede bestilt næsten 50.000 biler. Ved udgangen af april var det totale salg oppe på 23.551 biler. De fleste købere af QASHQAI kommer fra C-segmentet, som det også blev forudset af Nissan.

 

Bilen fås med to- eller firehjulstræk og med fire forskellige motorer – to benzinmotorer og to dieselmotorer, hvoraf den ene er den helt nye 2,0-liters dieselmotor.

 

QASHQAI produceres på Nissan fabrikken i Sunderland, England, og den er udviklet til markeder over hele verden. Fra i dag kommer bilen på markedet i Japan, hvor den får navnet Dualis. Qashqai kommer også på markedet i mellemøsten og på andre oversøiske markeder senere på året.

 

I Europa har Nissan ca. 12.000 ansatte inden for design, forskning og udvikling samt områderne produktion, logistik, salg og marketing. I 2006 producerede Nissan i alt 507.201 biler på fabrikkerne i Spanien og England, og i alt blev der solgt 539.773 biler i Europa. Nissan Europe’s hovedkontor er placeret i Trappes (Paris), Frankrig.

 

 

Kontaktperson:

 

Peter Hal, Country Manager: tlf. +45 39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com

Fulvio Graglia, PR Manager: tlf. +45 39 10 00 33/40 19 02 16, fgraglia@nissan-europe.com

 

 

Udgivet af Nissan