Nissan og Suzuki udvider samarbejdet
TOKYO (2. JUNI, 2006) - Nissan Motor Co., Ltd. og Suzuki Motor Corp. har besluttet at udvide samarbejdet. Ud over det eksisterende samarbejde omkring leverancer af Suzuki minibiler til Nissan og leverancer af automatgearkasser fra Nissan til Suzuki vil de to japanske fabrikker iværksætte følgende:
- Fra slutningen af 2006 vil Nissan forsyne Suzuki med en minivan, og Suzuki vil levere andre typer af minibiler til Nissan – begge dele målrettet det japanske marked.
- Fra 2008 vil Nissan levere en kompakt pick-up til Suzuki, der hovedsageligt skal sælges i USA. Suzuki står bag en ny bil i a-segmentet, som Nissan skal markedsføre hovedsageligt i Europa.
- Nissan og Suzuki påbegynder også samarbejder omkring produktionsfaciliteter i nye markeder. Første eksempel på dette bliver Suzukis fabrik i Indien.
”Vi har allerede opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde med Suzuki, som begge parter har gavn af,” siger Nissans topchef og CEO, Toshiyuki Shiga.
”Udvidelsen af samarbejdet er en konsekvens af Nissans ønske om at bevæge sig ind på nye markeder og udvide vores globale aktiviteter, som beskrevet i vores forretningsplan.”
For Suzuki betyder samarbejdet med Nissan en styrkelse af konkurrenceevnen med større produktionsvolumener og muligheden for at levere biler til Nissan. Samarbejdet betyder også, at Suzuki får mulighed for at indtræde i nye markedssegmenter, siger topchef og CEO for Suzuki, Hiroshi Tsuda.
Nissan Motor Co., Ltd. Suzuki Motor Corp.