NISSSAN AFSLØRER FREMTIDENS VAREVOGN
LONDON, England –Nissan Motor Co., Ltd. afslørede forleden hos Nissan Design Europe (NDE) et innovativt koncept i mindre varevogne.
Konceptet kaldes NV200, og det skal introduceres ved Tokyos Motorshow i oktober. NV200 vender op og ned på designet af traditionelt lette kommercielle varevogne... bogstaveligt talt.
Varevognens mest bemærkelsesværdige kendetegn er et lagermodul, der strækker sig ud fra varevognens ladeområde, når køretøjet er parkeret. Når modulet anvendes, forvandles det nu tomme lagerrum til et mobilt kontor.
NV200 blev udviklet i fællesskab mellem Nissan Design Center i Japan, og NDE, placeret i Paddington, London. Ved ikke at have nogle forudfattede meninger om, hvilket form NV200 skulle have, har holdet udviklet et radikalt, futuristisk, men helt praktisk nyt koncept.
”Et let kommercielt køretøj har et særligt arbejde at udføre, men det er ikke en grund til at designe et rent rationelt køretøj uden varme. For NV200 bliver funktionen æstetisk. Vores koncept er et højt effektivt værktøj, men et værktøj med menneskeligt præg”, siger Shiro Nakamura, ledende underdirektør og kreativ direktør fra Nissan Motor Co., Ltd.
Selv om NV200 imødekommer de specifikke krav fra en professionel undervandsfotograf, med ”våde” og ”tørre” lagerpladser i modulet til dykke- og kameraudstyr, kan det grundlæggende koncept skræddersys til at passe til forskellige kunder.
Modulet fastgøres inden i varerummet når man starter, men ved ankomsten, glider modulet bagud, for at give let adgang til varerummet. Når modulet trækkes ud, bliver det resterende område forvandlet til et mobilt kontor. Det forreste passagersæde drejer baglæns på en skinne og vender derefter imod et computerbord, der foldes ned fra siden.
En skitse af NV200 er tilgængelig fra Nissan Europe media webside: http://www.nissaneurope-newsbureau.com.
For yderligere information, kontakt:
Peter Hal, Country Manager: tel. +45 39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com
Fulvio Graglia, PR Manager: tel. +45 39 10 00 33/40 19 02 16, fgraglia@nissan-europe.com